Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Infrastruktur for positionerings- og navigationsdata

På europæisk niveau er man i gang med at etablere et nyt præcisions-GPS system (Galileo), som vil give os adgang til langt mere præcise data om, hvor ting er (positionsdata med høj nøjagtighed).

De nye GPS-data fra Galileo bliver mere frekvente og pålidelige. Hermed bliver det bl.a. muligt at bruge GPS-data til at følge ting, der flytter sig (dynamiske positionsdata). De nye data forventes at kunne nyttiggøres i relation til mange forskellige forvaltningsopgaver i stat, regioner og kommuner.

De nye GPS-data kan understøtte, at selvkørende maskiner varetager drift og vedligehold af fx parkområder (græsslåning, tømning af affaldsspande osv.). De nye GPS-data kan også bruges til fx at sikre en bedre afvikling af trafikken i byerne, hvor de nye data sammen med sensordata kan understøtte en mere optimal afvikling af trafikken. Inden for den nærmeste fremtid bliver også førerløse biler almindelige. De vil formentlig skulle bruge en kombination af nøjagtige GPS-positioner og sensorer.

Kontakt

Niels Henrik Broge

Specialkonsulent
Forsyningskontor II