Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Klimaforhandlinger

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet deltager på vegne af den danske regering i internationale klimaforhandlinger i både EU og FN. Målet med arbejdet er at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

Klimaforhandlinger i FN

FN administrerer de globale klimaforhandlinger. FN’s klimakonvention, United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), danner rammen for forhandlingerne. Klimakonventionen indeholder ikke bindende krav om at sænke udledningen af drivhusgasser. Men det gør til gengæld Kyotoprotokollen, som blev indgået i 1997 af 192 lande, og som var den første bindende internationale aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Landene bag FN’s klimakonvention mødes hvert år til konferencen ”Conference of the Parties”, der også er kendt som COP-mødet. COP-mødet, eller COP’en, er det øverste organ i klimaforhandlingerne. Her bliver alle større beslutninger truffet, ofte med mediebevågenhed fra hele verden.

Ved COP21 i Paris i december 2015 blev verdens lande enige om en ny juridisk bindende klimaaftale. Aftalen indeholder et mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og den indeholder en opfordring til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader – i forhold til niveauet før den industrielle tidsalder. Derudover blev landene enige om, at de globale udledninger af CO2 skal toppe så hurtigt som muligt og derefter også sænkes hurtigt. 

 

Klimaforhandlinger i EU

Parallelt med klimaforhandlingerne i FN har EU også sine egne interne klimaforhandlinger og sine egne målsætninger for klimaet. Det er med udgangspunkt i de klimamålsætninger, at EU forhandler i FN på vegne af Danmark og resten af EU-landene. EU’s målsætninger bygger på den såkaldte 20-20-20-plan fra 2007 og EU’s seneste klima- og energiaftale fra 2014

EU’s klima- og energiaftale fra 2014 har følgende klimamål for 2030:

  1. Den europæiske CO2-udledning skal være 40 procent lavere, end den var i 1990.
  2. Mindst 27 procent af den europæiske energiforsyning skal komme fra vedvarende energi.
  3. EU-landene skal være mindst 27 procent mere energieffektive sammenlignet med, hvordan udviklingen ville have været siden 1990, hvis man intet havde gjort for at blive mere energieffektive (business as usual).

Kontakt

Christina Graaskov Ravn

Fuldmægtig
Internationalt kontor