Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Parisaftalen 2015

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Parisaftalen er et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser.

Landene er forpligtede til at bidrage

Med Parisaftalen er landene forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag - det vil sige bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser.

EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt ét samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, som skal fordeles landene i mellem gennem EU’s egne forhandlinger.

For Danmark og EU var det helt centralt, at Parisaftalen skulle sikre handling fra alle lande. Det er lykkedes. 188 lande har pr. 1 marts 2016 fremlagt deres nationale klimaplaner.

Klimaplanerne indeholder reduktioner, som dækker over 95 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Til sammenligning omfatter Kyotoprotokollen kun 38 lande og under 15 procent af de globale udledninger.

Langsigtede målsætninger for reduktion i udledninger

Der er nu enighed om en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Desuden indeholder Parisaftalen en målsætning om, at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og derefter falde hurtigt. På den måde håber man på at opnå en balance mellem udledningen og optaget af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede.


Fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats

Ifølge Parisaftalen skal der etableres et gennemsigtigt regelsæt for, hvordan man opgør landenes klimaindsats. Det skal sikre, at man kan følge med i, om landene holder, hvad de har lovet.  

Regelsættet skal gøre det muligt at vurdere de samlede fremskridt i forhold til aftalens langsigtede målsætninger.

Ambitionsmekanisme skal løbende øge indsatsen

Aftalen indeholder en såkaldt ambitionsmekanisme. Ambitionsmekanismen skal bidrage til løbende at øge den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Dermed har den afgørende betydning for Parisaftalen.

Som det er nu, er landenes samlede reduktionsbidrag nemlig ikke nok til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor er det helt centralt, at man løbende kan øge indsatsen.

Med ambitionsmekanismen skal parterne hvert femte år vurdere, hvordan det går med at opfylde aftalens langsigtede mål. I lyset af den vurdering skal landene bekræfte eller opdatere deres eksisterende reduktionsbidrag – eller forpligte sig til nye reduktionsbidrag.

Klimafinansiering til ulandene

I Parisaftalen bekræfter ilandene deres løfte om at mobilisere 100 milliarder USD om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats fra blandt andet offentlige og private kilder.

Desuden skal der inden 2025 vedtages et nyt mål for finansiering til ulandene for perioden efter 2025.

Her åbner Parisaftalen samtidig for, at flere lande kan bidrage til finansieringen.

Ikrafttrædelse og den videre forhandlingsproces

Parisaftalen træder i kraft, når mindst 55 lande, der står for mindst 55 procent af de globale udledninger af drivhusgasser, har ratificeret aftalen i deres respektive parlamenter.

Danmarks ratifikation gennemføres både som en beslutning i Folketinget og herefter som en samlet beslutning i EU.

Det fremadrettede arbejde vil nu handle om at få aftalens delelementer forhandlet færdige og ført ud i livet.

Forhandlingerne vil i de kommende år dreje sig om, at få forhandlet politiske spørgsmål vedrørende ambitionsmekanismen og klimafinansiering til ulandene såvel som tekniske regelsæt i forhold til blandt andet markedsmekanismer og rapporteringsregler.

Læs mere her

Parisaftalen 2015

Kontakt

Christina Graaskov Ravn

Fuldmægtig
Internationalt Kontor