Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Klimaindsatsen i Danmark

Regeringens klimapolitik er underlagt EU’s mål for reduktion af drivhusgasser for 2020 og 2030. Regeringens langsigtede mål er, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, som er uafhængigt af fossile brændsler.

Den danske klimaindsats frem mod 2020

Danmark har i kraft af sit EU-medlemskab påtaget sig reduktionsmål for henholdsvis kvote- og ikke-kvotesektoren. Kvotesektoren omfatter energisektoren og de mest energiintensive virksomheder i EU, og ikke-kvotesektoren omfatter transport, landbrug, individuel bygningsopvarmning, affaldsforbrænding og andre småkilder.

I forbindelse med byrdefordelingen af det overordnede mål for ikke-kvotesektoren har Danmark påtaget sig at reducere de nationale udledninger fra ikke-kvotesektoren med 20 procent i 2020 set i forhold til niveauet i 2005, samt at opfylde årlige delmål på vejen frem mod 2020.

Det forventes, at Danmark overopfylder reduktionsmålet for de samlede ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger i perioden 2013-2020. Den forventede overopfyldelse ligger på ca. 12½ mio. CO2-ækvivalenter.

Det forventes dog, at Danmark underopfylder sit årlige delmål for 2020. Denne underopfyldelse udfordrer dog ikke den samlede målopfyldelse, da det er tilladt at underopfylde delmålene i et år, hvis der overopfyldes tilsvarende i et andet år.

Udledningerne fra kvotesektoren reguleres på EU-niveau gennem kvotesystemet (the EU Emissions Trading System, ETS). Danmark har således ikke et særskilt nationalt mål for kvotesektoren. Danmark ligger væsentligt over EU-gennemsnittet, når det gælder om at reducere de kvoteomfattede udledninger, og denne tendens forventes kun at blive forstærket frem mod 2020.

Frem mod 2020 forventes de danske kvoteomfattede udledninger således at falde med over 40 procent i forhold til 2005, mens det europæiske gennemsnit kun forventes at falde med lidt over 20 procent.

 

Den danske klimaindsats frem mod 2030

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2014 de overordnede rammer for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt element et bindende mål om intern reduktion af EU’s drivhusgasudledninger med mindst 40 procent  i 2030 i forhold til 1990.

For at nå dette mål på en omkostningseffektiv måde skal sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem reducere udledningerne med 43 procent  i 2030 i forhold til 2005, mens ikke-kvotesektoren skal reducere udledningerne med 30 procent  i 2030 i forhold til 2005. Disse ambitiøse mål vil være rammesættende for den danske klimapolitik mange år frem.

Som en del af 2030-rammens mål for kvotesektorerne er der en målsætning om, at 27 procent af landenes energiforbrug skal stamme fra vedvarende energi. Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal gå videre end dette med en ambitiøs målsætning om, at 50 procent af Danmarks energibehov skal være dækket af vedvarende energi i 2030.

Som led i konkretiseringen af 2030-rammen offentliggjorde EU Kommissionen den 20. juli 2016 sit forslag til medlemslandenes bindende, årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030 – også kendt som forslaget til byrdefordeling af EU’s reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor på 30 procent  i 2030 i forhold til 2005. 

Ifølge Kommissionens forslag pålægges hvert enkelt medlemsland nationale reduktionsmål af drivhusgasser for 2030 inden for spændet 0 – 40 procent i forhold til 2005. I forslaget pålægges Danmark et reduktionsmål på 39 procent  i 2030 i forhold til 2005. Der forhandles stadigvæk om dette reduktionsmål, men regeringen er parat til at påtage sig et ambitiøst 2030 mål for reduktion uden for kvotesystemet.

 

Regeringens 2050-mål                                             

Regeringen har en ambition om, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, der er uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og naturgas. Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at dække det samlede danske energiforbrug. Derfor skal energiforsyningen og transportsektoren omstilles, så de kan baseres på vedvarende energikilder, som eksempelvis vind, sol, biobrændsler og geotermi.

En reduktion i forbruget af fossile brændsler i energiforsyningen til el, varme, industriel proces og transport vil medføre betydelige reduktioner i drivhusgasudledningerne. Regeringens ambition skal således også ses som et væsentligt bidrag til opfyldelsen af EU’s ambition om at reducere drivhusgasudledningen fra EU med 80-95 procent i 2050 i forhold til 1990.

Derudover kan omstillingen til vedvarende energikilder også medvirke til at fastholde og udvikle danske virksomheders styrkepositioner inden for energi-, klima- og miljøteknologi og derigennem udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne teknologier til at skabe vækst og beskæftigelse.



Danmarks klimalov

Klimaloven blev vedtaget d. 11. juni 2014 af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Konservativt Folkeparti.

Klimaloven etablerer en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, - det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer. 


Loven har følgende indhold:

  1. Etablering af et uafhængigt, fagligt baseret Klimaråd
  2. Årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget
  3. Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

 

Danmarks klimalov

 

 

 

Klimapolitisk redegørelse

Hvert år skal energi-, forsynings og klimaministeren levere en klimapolitisk redegørelse til Folketinget, som giver en status for Danmarks udledning af drivhusgasser, og hvordan vi overholder de internationale klimaaftaler.

Klimapolitisk redegørelse 2016

Klimapolitisk redegørelse 2015

Kontakt

Louise Sprotte-Hansen

Fuldmægtig
Klimakontor