Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Klimapolitik i EU

Danmarks klimaindsats er tæt sammenvævet med, hvad der vedtages på EU-niveau. EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 procent.

EU fastlægger overordnede mål for reduktion af drivhusgasudledningerne. De centrale instrumenter er EU’s kvotehandelssystem, der dækker udledninger fra energi og industri samt nationale reduktionsmål for sektorerne uden for kvotehandelssystemet som fx landbrug og transport. Der er i EU desuden sat mål for vedvarende energi og energieffektivitet og vedtaget fælleseuropæisk regulering på en række områder. 

Mål for 2020: EU skal reducere drivhusgasudledningerne med 20 procent

EU har vedtaget, at de samlede europæiske drivhusgasudledninger skal nedbringes med 20 procent i 2020 i forhold til 1990. Reduktionen skal i høj grad ske gennem EU’s kvotehandelssystem, der omfatter de mest energiintensive virksomheder i EU, og som står for 40 procent af alle udledninger i EU.

De øvrige reduktioner skal opnås i de ikke-kvotebelagte sektorer, der ligger uden for kvotehandelssystemet. Det er sektorer som transport, landbrug, individuel bygnings-opvarmning, affaldsforbrænding og håndtering af deponier og spildevand samt andre mindre udledningskilder.


Mål for 2030: EU skal reducere drivhusgasudledningerne med 40 procent

Det Europæiske Råd vedtog i 2014, at EU's  udledning af drivhusgasser i 2030 skal være mindst 40 procent lavere, end den var i 1990. Målet er fordelt på et EU-mål for kvotesektoren på 43 procent og et EU-mål for de ikke-kvotebelagte sektorer på 30 procent. I de kommende år skal 2030-rammen udmøntes i konkret EU-lovgivning:

  • Revision af kvotehandelsdirektivet (ETS-sektoren)
  • En ny byrdefordelingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer samt integration af udledninger og optag fra jord og skov (LULUCF)
  • Revideret politikregulering for transportsektoren.

Læs mere i EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitikken, som danner ramme for klimaindsatsen i perioden 2021-2030.


EU’s CO2-kvotehandelssystem

EU’s kvotehandelssystem dækker udledninger fra energi i elproduktion, fjernvarme, store industrianlæg, olie- og gasproduktion samt flytrafik i en fælleseuropæisk regulering. Kvotehandelssystemet sætter et loft for, hvor meget CO2, der må udledes og gør det samtidig muligt at handle med CO2-kvoter.

Ordningen trådte i kraft i 2005 og kaldes officielt ”European Union Greenhouse Gas Emission Trading System”. Den er nu i gang med sin tredje periode, der løber fra 2013-2020. Ordningen har løbende været under udvikling, og i tredje periode er der sket en yderligere ensretning, så alle lande administrerer efter fælles EU-regler.

EU’s ministerråd og Europa-Parlamenterne er nu i gang med forhandlingerne om en revision af kvotehandelsdirektivet, der skal dække perioden 2021-2030.

Læs mere om EU-kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirektivet

Læs mere om EU’s kvotehandelssystem

Reduktion af drivhusgasser fra de ikke-kvotebelagte sektorer

Drivhusgasudledningen fra sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelssystemet, bliver reguleret gennem en byrdefordeling mellem EU’s medlemslande. For Danmark drejer det sig særligt om udledninger fra transport, landbrug og boliger med individuel opvarmning.

En byrdefordelingsaftale opstiller rammerne for, hvordan reduktionerne fordeler sig mellem medlemslandene og er baseret på et fordelingsprincip, der blandt andet bygger på landenes BNP. Det er op til de enkelte lande, hvordan målet nås.

Danmark har påtaget sig et reduktionsmål på 20 procent i 2020 i forhold til 2005. I årene 2013-2019 er der årlige delmål, der skaber en såkaldt ”reduktionssti”, der leder frem til målet i 2020.

EU-Kommissionen fremsatte den 20. juli sit forslag til en ny byrdefordelingsaftale, der skal dække perioden 2021- 2030. EU’s ministerråd og Europa-Parlamenterne er nu i gang med forhandlingerne om aftalen.

I Kommissionens forslag pålægges hvert medlemsland nationale mål for de ikke-kvotebelagte udledninger på mellem 0 – 40 procent i forhold til 2005. Danmark pålægges et reduktionsmål på 39 procent i 2030 i forhold til 2005.

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitets-mekanismer:

  • Ubegrænset adgang til at købe andre medlemslandes udledningsrettigheder
  • Ubegrænset adgang til at købe EU-interne projektkreditter.

Herudover indføres to nye fleksibilitetsmekanismer:

  • anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
  • medregning af såkaldte ”LULUCF-kreditter” fra forbedret kulstofbalance i jord og skov.

Udledninger og optag fra jord og skov

Udledninger og optag fra jord og skov (LULUCF) er frem til 2021 ikke inkluderet i EU’s klimaregulering. Men EU-Kommissionens har fremsat forslag om integration af LULUCF i EU’s klimaregulering i perioden 2021-2030. Det sigter mod, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering.

Kommissionen foreslår, at medlemslandene i perioden skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov ikke forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge. Samtidig lægges der op, at medlemslande som opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen får mulighed for at modregne LULUCF -kreditter i deres reduktionsmål for udledningen drivhusgas i de ikke-kvotebelagte sektorer.

Klimaregulering af transportsektoren i EU 

Der er i EU vedtaget bindende mål, som skal sikre, at bilproducenterne reducerer den gennemsnitlige CO2-udledning fra personbiler til 95 g CO2/km i 2020 svarende til ca. 28 km/l for en dieselbil og ca. 25 km/l for en benzinbil. Det betyder, at man er godt på vej til næsten at halvere CO2-udledningen pr. km fra personbiler fra 2000 til 2020. EU-krav til bilproducenterne gør, at nye biler vil blive endnu mere energieffektive i fremtiden.

I direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) indgår et bindende mål for hvert medlemsland for andelen af vedvarende energi i transportsektoren på 10 % i 2020.Målet kan udover brug af biobrændstoffer opfyldes ved brug af eksempelvis el- og hybridbiler.

I direktivet indgår en række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, der gælder uanset om biobrændstofferne er produceret i eller uden for EU. Bæredygtighedskriterierne omfatter krav om, at biobrændstoffer til at begynde med skal fortrænge mindst 35 % CO2 stigende til mindst 50 % i 2017 og yderligere til mindst 60 % for biobrændstoffer produceret på anlæg, der er etableret efter 2017.

Europæisk strategi for lavemissionsmobilitet

Den 20. juli 2016 fremlagde Kommissionen en meddelelse om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet, som er en del af Kommissionens pakke, der skal tage hånd om at reducere CO2-udledningen i de dele af økonomien, der indgår i ikke-kvotesektoren (herunder transport). I strategien oplistes de tiltag, som Kommissionen påtænker at tage i brug for at hjælpe transportsektoren med at reducere sine CO2-udledninger.

Kommissionen har i juli 2016 fremlagt en meddelelse med en strategi for drivhusgasreduktion i transportsektoren. Dette kunne konkret være en videreførelse af instrumenter og virkemidler, som allerede har vist sig at have en effekt: Fx en videreførelse efter 2020 af brændstofkvalitetsdirektivets krav om emissionsreduktioner og en revision af forordningernes CO2-krav til biler og varevogne, der kan begrænse bilernes energiforbrug.

 

 

Kontakt

Mads Libergren

Specialkonsulent
EU-kontoret

Stig Kjeldsen

Specialkonsulent
EU-kontoret