Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tale ved Dansk Solcelleforenings konference

Publiceret 04-11-2016
Tale

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved Dansk Solcelleforenings konference , fredag d. 4. november 2016.

- Det talte ord gælder -

 

Kære alle, kære branche – tak for invitationen om at komme her i dag. Det er første gang, at jeg har fornøjelsen at tale på jeres årsmøde, og det har jeg set meget frem til.

 

Det tog mig kun et år på posten som klimaminister at få den første løvfaldssommer i Danmark i fem år med høj sol og 20 grader langt ind i september, hvilket jeg tænker har vakt glæde hos både jer og solcelleejerne. Det var så lidt.

Med klimaaftalen i Paris sidst år tog verden startskuddet til en global grøn omstilling.  Det er ikke kun godt for klimaet, at verden nu går i samlet flok mod at begrænse temperaturstigningerne og klimaforandringerne.

Det er  også godt for den verdensførende danske energiklynge, som I jo er en del af. For med Parisaftalen åbnede der sig et gigantisk marked for grønne løsninger.

 

Det Internationale Energiagentur har beregnet, at der for at indfri alle landenes klimaplaner fra Parisaftalen skal investeres ikke mindre end 13.500 mia. US dollars i grøn omstilling. Og de næste fem år skal der installeres 30.000 solcellepaneler - i timen!

Den mulighed skal vi gribe, og derfor arbejder jeg i øjeblikket på at lave en eksportstrategi sammen med DI, Dansk Energi og Eksportrådet i Udenrigsministeriet.

 

Eksportstrategien skal sikre, at dansk erhvervsliv får de bedste muligheder for at gribe vækstpotentialet i den globale grønne omstilling, der potentielt kan fordoble eksporten af dansk energiteknologi fra 60 til 120 mia. kr. frem mod 2030.

 

Her vil solceller stå helt centralt i den globale grønne omstilling. Solceller har på kort tid taget nogle imponerende teknologiske spring og bragt omkostningerne markant ned, så solceller i dag er et attraktivt alternativ til fossile brændsler i mange solrige lande. Og dem er der heldigvis mange af.

 

På den hjemlige bane arbejder regerigen med en klima- og energipolitik baseret på grøn realisme. Vi har som et af få lande i hele verden sat et ambitiøst mål om at gøre Danmark helt uafhængige af fossile brændsler i 2050, og vi vil gøre det på en måde, så det går hånd i hånd med konkurrenceevne, vækst og skabelsen af danske arbejdspladser.

Regeringens aktuelle forslag om at afskaffe PSO-afgiften og finansiere den grønne omstilling over finansloven er et godt eksempel på grøn realisme i praksis:

  • Det forbedrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne og vil være den største enkeltstående afgiftslettelse til erhvervslivet, så længe jeg kan huske.
  • Det vil gøre vores grønne el markant billigere - 10 pct. for husholdninger og 25 pct. for erhverv.
  • Det vil gøre det mere attraktivt at bruge vores stigende mængder grønne strøm i flere dele af samfundet. Om få år vil op til [70] pct. af den danske elproduktion komme fra vedvarende energi, så ved at fjerne PSO’en og gøre den grønne el billigere kan vi elektrificere vores samfund.

I takt med, at elektriciteten bliver grønnere mindskes vores klimaaftryk gennem elektrificering – vel at mærke uden at vores virksomheder mister konkurrenceevne.

 

På den lidt længere bane skal vi have grøn realisme ind i det næste energiforlig fra 2020-2030. Derfor nedsatte jeg i foråret en Energikommission med Danfoss’ direktør Niels B. Christiansen som formand.

 

Energikommissionen skal bidrage med overvejelser og anbefalinger til de næste kloge træk i vores grønne omstilling.

For det første skal Energikommissionen anvise, hvordan det danske energisystem skal indrettes frem mod 2030 under hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed, omkostninger for forbrugerne samt integration af energiformer på tværs af forsyningssektorer og landegrænser.

For det andet skal Energikommissionen analysere, hvordan Danmark opfylder sine internationale klimaforpligtelser så effektivt som muligt, herunder Danmarks kommende EU-reduktionsmål for 2030 i sektorer som landbrug, transport og byggeri.

For det tredje skal Energikommissionen give svar på, hvordan EUs indre energimarked med fordel kan indrettes, så det understøtter den danske omstilling til vedvarende energi bedst muligt og giver lavere støtteudgifter til vedvarende energi i Danmark.

For det fjerde skal Energikommissionen vise vejen for et elektrificeret og intelligent energisystem, hvor el-, gas- og fjernvarmesystemerne er bedre integreret, og hvor energieffektiviseringer af bygningsmassen og i industrien sikrer den nødvendige fleksibilitet.

Endelig skal Energikommissionen undersøge, om der er barrierer for at skabe nye innovative teknologier og systemløsninger til fordel for vækst, beskæftigelse og dansk eksport, samt hvordan disse barrierer i så fald kan fjernes.

Det ligger regeringen meget på sinde, at der er sammenhæng mellem målene i energipolitikken, og de midler der er til rådighed. Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er til at betale for erhvervsliv og husholdninger.

Regeringen er ambitiøs – og netop for at gøre det grønne område levedygtigt skal vi gøre omstillingen mere omkostningseffektiv – eller sagt på en anden måde: den danske omstilling til vedvarende energi skal understøttes bedst muligt og give lavere støtteudgifter til vedvarende energi i Danmark. Det skal Energikommissionen bidrage med ideer til.

 

Nu sidder I sikkert og tænker; ”Det lyder meget godt altsammen, men hvad med solcellerne? Hvor passer de ind i alt det her? Skal solcellerne ikke spille en rolle i Danmarks klima- og energipolitik?” Svaret er, at det skal solceller selvfølgelig. De 800 MW solceller vi har i Danmark i dag skal gerne blive til mange flere i fremtiden.

 

Hvis man ser på de seneste par års tumult omkring rammevilkårene for solceller i Danmark, så medgiver jeg gerne, at det ikke har været nogen solstrålehistorie, om jeg så må sige.

Jeg forstår godt, at de pludselige indgreb, som mine forgængere og også jeg selv har måtte foretage, har givet anledning til bekymringer, panderynken og usikkerhed i branchen. 

Jeg har naturligvis forståelse for, at det er svært for en branche at agere, når grundlag og støtteordninger  ændres.

Vi må bare erkende, at udviklingen går hurtigt – både i forhold til teknologi og omkostninger til solceller.

Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi kan gøre det bedre for branchen, så at vi understøtter udviklingen og etableringen af solceller i Danmark på den rigtige måde, hvor det i højere grad end i dag er markedet og ikke håndholdte støtteordninger udviklet på Christiansborg og omegn, som driver udviklingen. 

 

Jeg vil slutte af med en af mine egne oplevelser med solceller. Som I ved, så  vedtog alle Folketingets partier undtagen Alternativet imaj en hastelov, hvor 60-40-støtteordningen til solceller blev ophævet.

Jeg blev opmærksom på, at der forelå ansøgninger om solcelleanlæg på størrelsen med Samsø, og en potentiel ekstraregning til de danske skatteborgere på 11 mia. kr.

I sådan et tilfælde bliver jeg nødt til at reagere, således at vi får mulighed for at gennemtænke, hvorledes vi anvender støttekronerne mest effektivt i forhold til etableringen af bl.a. solcelleanlæg. Og det var alle partier i Folketinget undtagen Alternativet heldigvis enige med mig i.

Jeg håber, at det var sidste gang, at Folketinget har lavet hasteindgreb og lukket støtteordninger på den måde. Det vil jeg i hvert fald arbejde for.

 

Fremover ser jeg gerne, at nye støtteordninger bliver indrettet med et omkostningsloft og langsigtede rammer, så alle har klarhed over mål og omkostninger og kan planlægge derefter. Det er noget vi ser på i øjeblikket og vil drøfte med energiforligskredsen, når vi er længere med arbejdet.

 

Jeg ved, at solcellebranchen som resten af energisektoren og dansk erhvervsliv i almindelighed vil have stabile rammevilkår.

Inden jeg slutter af, vil jeg gerne give håndslag på, at det er ambitionen at undgå, at vi skal ud i flere hasteindgreb og lappeløsninger, som vi har set på solcelleområdet de sidste år.

Tak fordi jeg måtte komme. Nu er I meget velkomne til at stille spørgsmål. Tak for ordet.