Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tale ved "Vejen til Marrakesh – transportsektorens CO2-udledninger"

Publiceret 03-11-2016
Tale

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved konferencen "Vejen til Marrakesh - transportsektorens C02-udledninger", torsdag d. 3. november 2016.

- Det talte ord gælder -

For godt et år siden satte jeg mig i flyveren og tog afsted til en af de vigtigste internationale begivenheder i nyere tid – COP21 i Paris. I Paris skulle vi afslutte over to årtiers forhandlinger og vedtage en global klimaaftale. Som I ved, kom vi i mål.

Parisaftalen blev en realitet. Det er jeg enormt glad for.

Parisaftalen markerede afslutningen på en lang rejse med svære forhandlinger, evige dialoger og politiske stridsmål.

Der skal ikke være tvivl om, at Parisaftalen er en historisk sejr for os alle sammen. 

Efter en sådan omgang fristes man til at læne sig tilbage og nyde det flotte resultat. Men lad mig slå fast, at Parisaftalen kun markerer begyndelsen.

Foran os ligger en krævende og vigtig opgave med at sikre en ambitiøs global implementering af aftalen. Vi skal have omsat de mange gode målsætninger til konkret handling. Det er et centralt fokus for Danmarks indsats fremadrettet.

 

Hvis vi skal sikre en bæredygtig og ambitiøs implementering af Parisaftalen, skal vi alle bidrage, og alle sektorer skal være med. Derfor har jeg også glædet mig til dagens arrangement. Transportsektoren, og ikke mindst skibsfarten, har en vigtig rolle at spille.

 

Jeg vil derfor gerne takke Danmarks Rederiforening og CONCITO for at tage initiativ til dialogen i dag.

 

I morgen – den 4. november – når vi en ny milepæl.

Her træder Parisaftalen i kraft. Siden Parisaftalen blev indgået sidste år, har der vist sig et overraskende stort og meget glædeligt politisk momentum for at ratificere aftalen hurtigt. 

Det betyder, at Parisaftalen nu træder i kraft, inden COP22 og mindre end et år efter den blev vedtaget i Paris.

Det er historisk hurtigt for en så stor international aftale. Det er meget positivt at se, at store CO2-udledere som USA, Kina og Indien allerede har ratificeret aftalen.

 

Også i EU blev der taget et hidtil uset skidt på klimaområdet, da EU’s ratifikation af Parisaftalen blev hastebehandlet i slutningen af september. Og herhjemme i Danmark har vi også ratificeret aftalen. Parisaftalen sætter en vigtig ramme for det globale klimasamarbejde.

Sammen skal vi sikre, at vi når målsætningen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under to grader, og også arbejde for at holde den under halvanden grader.  

Parisaftalen sender dermed et vigtigt signal til den private sektor: ”Lavemission er fremtiden”. 

Parisaftalen er en særlig god historie for Danmark. Danske virksomheder har nemlig udviklet mange af de omkostningseffektive løsninger, der skal sikre den grønne omstilling. Især inden for energieffektivitet og vedvarende energi.

Derfor vil regeringen også i begyndelsen af det nye år lancere en samlet eksportstrategi for energibranchen, så vi fastholder vores styrkeposition i forhold til eksport af dansk energiteknologi. 

 

En global klimaaftale er derfor god for både klimaet, og for dansk vækst og beskæftigelse.

 

Der er meget at glæde sig over med Parisaftalen. Men vi har selvsagt ikke fået alt, hvad vi gerne ville have.

Det er heller ikke muligt, når knap 200 lande skal blive enige. Fra dansk side havde vi gerne set, at Parisaftalen eksplicit skulle nævne behovet for at reducere udledningerne fra international skibs- og luftfart. Men det lykkedes desværre ikke at få med. Det var der ikke opbakning til fra en række lande. 

Men selvom Parisaftalen ikke eksplicit refererer til udledninger fra transportsektoren, så omfatter aftalens målsætninger alle emissioner og sætter en klar retning for den nødvendige indsats i alle sektorer.

 

For at sikre den nødvendige regulering af sektoren, er vi nu nødt til at vende os mod andre forhandlingsfora uden for klimauniverset.

Parisaftalens momentum skal bl.a. udnyttes til at puste nyt liv i forhandlingerne i IMO.

International skibsfart udgør omkring to procent af de samlede CO2-udledninger.

Det lyder ikke af meget, men denne andel forventes at stige markant i årene fremad, hvis vi ikke gør noget. 

 

Skibsfarten skal levere sit fair bidrag til at begrænse klimaudfordringerne, og derfor er en global aftale i IMO nødvendig.

 

Når vi kommer til COP24 i 2018 skal der være en såkaldt ’faciliterende dialog’.

Den gør for første gang status over fremdriften i forhold til at nå Parisaftalens målsætninger. Her vil det være rigtig godt også at kunne demonstrere fremdrift på skibsfartens område. 

Derfor har Danmark sammen med en række øvrige lande taget initiativ til at få gang i IMO’s arbejde med at fastlægge skibsfartens ”fair share” af den globale indsats for at reducere drivhusgasudledningerne.

 

Som toneangivende søfartsnation arbejder Danmark i de internationale forhandlinger for en klimavenlig og energieffektiv skibsfart.

Det gør vi ved at arbejde for globale, flagneutrale løsninger i IMO, som kan håndhæves effektivt, så vi kan fastholde lige konkurrencevilkår og undgå CO2-lækage.

Kun på den måde kan vi både tilgodese klimaet og danske virksomheders konkurrencedygtighed.

De danske rederier fokuserer allerede i dag på at øge energieffektiviteten og har været med til at sætte klimavenlig skibsfart på dagsordenen internationalt.

Det er jeg rigtig glad for og stolt af på Danmarks vegne. Men selvom vi allerede står godt på denne bane, er der grundlag for at stå endnu bedre. For der er et kæmpe potentiale for branchen. Det skal vi udnytte.

 

Fra regeringens side arbejder vi for, at IMO allerede i 2018 kan vise fremdrift i forhold til, hvordan den internationale skibsfart fremover kan bidrage til at reducere de globale CO2-udledninger.

Jeg er glad for, at IMO’s miljøkomite netop er blevet enige om en køreplan for, hvordan skibsfarten kan bidrage til den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Den giver IMO mulighed for at demonstrere fremdrift på skibsfartens område allerede i 2018.

Desuden er jeg glad for, at en stor del af verdens lande sammen med erhvervet arbejder ihærdigt for at finde løsninger, der både kan tilgodese det globale klima og erhvervets globale konkurrencevilkår.

 

På mandag skydes COP22 i gang. Mange har omtalt COP22 som en ”lille” COP sammenlignet med COP21.

 

Det er muligt, at COP22 bliver mindre målt på antallet af deltagere, Hollywoodstjerner og pindemadder, men forhandlingerne er fortsat vigtige. På COP22 går vi fra forhandling til handling. Og her skal alle levere deres del.  

Tre ting bliver i min optik centrale på COP22:

Det første jeg vil fremhæve er Parisaftalens ikrafttrædelse.

På COP22 vil parterne til Parisaftalen for første gang mødes under den nye aftale. Det vil skabe et fornyet momentum for det arbejde, som ligger foran os med at implementere aftalen. 

Vi skal ud i hver en sektor og hver en afkrog og finde de gode løsninger, de løsninger, som skaber en varig omstilling til lavemission. Vi skal tænke i nye baner, nye partnerskaber og nye løsninger.

 

Det andet jeg vil fremhæve, er den fortsatte vigtighed af forhandlingerne inde i selve forhandlingslokalerne.

Nok fik vi vedtaget Parisaftalen på COP21, men der udestår fortsat svære forhandlinger om vigtige detaljer.

Jeg vil nævne to ting, som jeg især vil have fokus på. 

 

Den første er aftalens ambitionsmekanisme. Det lyder teknisk, men ambitionsmekanismen er en af de politiske grundpiller i Parisaftalen.

Parisaftalen alene vil nemlig ikke sikre, at vi når to eller halvanden graders målsætningen.

Derfor er aftalens ambitionsmekanisme helt central, da den skal sikre, at landene løbende indmelder stadigt mere ambitiøse nationale klimaplaner.

Dermed bliver den afgørende for, at vi når aftalens målsætninger.

Fra dansk side vil vi især arbejde for,at der sættes globalt politisk fokus på konkrete omkostningseffektive klimaløsninger, der kan øge den globale reduktionsindsats. 

Den anden ting, som vil have min opmærksomhed er klimafinansiering. Parisaftalen genbekræftede ilandenes løfte om fra år 2020 at mobilisere 100 mia. amerikanske dollars årligt i klimafinansiering til ulandenes klimaindsats. Ilandene skal fortsat gå forrest på klimafinansiering, og på COP22 vil ilandene præsentere en plan – et såkaldt Roadmap – som viser, hvordan vi kan realisere målet om de 100 mia.

Det tredje og sidste jeg vil fremhæve i forhold til COP22 er implementering. Og det er nok den del, der er allermest relevant for de danske virksomheder, som er tilstede her i dag. På COP22 vil der nemlig være stort fokus på implementeringen af Parisaftalen uden for forhandlingslokalerne.

Alle lande skal nu vise, at de holder, hvad de har lovet i Paris, og at de fører deres klimamål ud i livet.

Og der vil være fokus på at intensivere dialogen med den private sektor yderligere. Det marokkanske COP22-formandskab har derfor også italesat COP22 som en ’COP of Action’.

Især er der fokus på den såkaldte ’Action Agenda’, som er en platform for frivillig klimahandling fra bl.a. private virksomheder. Under ’Action Agendaen’ skal ministre, virksomhedsledere og mange andre på COP22 mødes og drøfte konkrete klimaløsninger. Danmark har gennem flere år arbejdet for, at FN’s klimakonvention på den måde bruges som en platform for at drøfte konkrete løsninger.

Derfor vil der også være en række temadage på COP22 om løsninger inden for de enkelte sektorer. Det er en oplagt mulighed for danske virksomheder at fremvise de mange danske klimaløsninger.

 

Om godt en uge sætter jeg mig i flyveren. Destinationen hedder nu Marrakesh og COP22. I min kuffert vil jeg pakke en netop færdiggjort dansk ratifikation af Parisaftalen, et par solide arbejdshandsker og ikke mindst høje ambitioner for det implementeringsarbejde, som vi nu alle skal i gang med.      

Jeg håber også at se mange af jer i Marokko og ikke mindst i det videre arbejde med at skabe de rigtige klimaløsninger.

Tak for ordet og god debat!