Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tale ved Foreningen af Rådgivende Ingeniørers årsmøde

Publiceret 02-03-2017
Tale

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved Foreningen af Rådgivende Ingeniørers årsmøde den 2. marts 2017.

- Det talte ord gælder -

 

Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til at indlede jeres årsmøde her i dag.

På min vej rundt i Danmark møder jeg mange ingeniører, men jeg tror, at det er første gang, at jeg står foran en gruppe af rene rådgivere.

Derfor er jeg meget glad for, at jeg nu har fået denne mulighed. For rådgivere spiller – og vil i fremtiden spille – en endnu større rolle for mit ministerium.

Efter sidste valg samlede vi forsyningssektorerne under én paraply. Hermed er vi i høj grad blevet i stand til at praktisere det, som I rådgivere er så kendte for – nemlig tværgående tænkning og samarbejde.

I er jo med hele vejen rundt. Og det er jer, som fører de de gode løsninger fra tegnebrættet og videre ud i virkeligheden med innovationen som pejlemærke.
I fremtiden vil mulighederne for jer rådgivere kun blive større. Regeringen og jeg ønsker jo netop at gennemføre en omfattende modernisering af reguleringen og hertil kommer, at sektoren til stadighed skal sikre sig i forhold til klimaforandringerne.

Der ligger derfor en oplagt mulighed for jer i at styrke samarbejdet mellem jer og jeres kunder og sikre, at jeres kunder går en fremtid i møde, klædt på til de udfordringer og muligheder, vi står over for i fremtiden.

Klimaforandringerne rummer udfordringer, men for rådgivere - som jer - også muligheder. ´Klimaforandringer’ kan være et lidt svævende begreb, men hos jer bliver det nedbrudt til praktiske udfordringer, som kræver planlægning, indsigt og forbedret teknologi.

 

Det gælder både, når vi snakker om energiproduktion uden CO2-udledning, og når vi snakker om håndtering af overfladevand i vores byområder.

I Danmark rammer disse udfordringer allerede i dag forskelligt. Det betyder, at der er behov for rådgivning, som tager højde for specifikke lokale forhold, og jeres ekspertise er derfor påkrævet.

Udfordringen består derfor i at få tænkt klima ind i eksisterende processer, så klima ikke bliver en afkoblet analyse, der lige skal overstås til sidst, men i stedet tænkt ind fra starten i valget af løsninger og disponeringen af investeringskroner.

Det er vigtigt for at kunne sikre borgere og virksomheder gode løsninger, og for at infrastruktur og projekter, som vi investerer i, rent faktisk kan fungere i den lange levetid, de har potentiale til.

 

Endelig skal vi udvikle teknologiske løsninger og viden, som kan eksporteres til udlandet og derved bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.

 

Den vækst og beskæftigelse, som vi ønsker, hænger også sammen med, hvordan vi fremover får mere ud af forsyningssektoren – økonomisk og kvalitetsmæssigt.


Et af regeringens mål er netop, at vi skal have mere ud af forsyningssektorerne.

I dag er der rigtig stor forskel i den pris, forbrugere og virksomheder for eksempel skal betale for at få håndteret deres affald eller spildevand. Alene udgiften til spildevand til en gennemsnitlig husholdning varierer mellem 1.000 og knap 7.000 kr. om året.

Hertil kommer, at sektoren over en længere periode har haft en negativ produktivitetsvækst – væsentligt lavere end i andre konkurrenceudsatte brancher som industri og landbrug.

Men til trods for, at værdiskabelsen er lav, er lønniveauet signifikant højere end i andre brancher.

Det er op imod dét bagtæppe, at vi nu har lanceret en forsyningsstrategi, som skal sætte rammen for regeringens arbejde med reguleringen af forsyningssektoren de næste mange år frem.
I forsyningsstrategien foreslår vi fem principper, som skal være bærende for reguleringen på alle forsyningsområder.
Det er principper, som vi har valgt, fordi vi ønsker en større ensartethed i reguleringen, og fordi vi ønsker at give jer et klart billede af, hvor vi nu bevæger os henad.



For det første vil regeringen konkurrenceudsætte de dele af forsyningssektoren, som ikke er et naturligt monopol. Det er et sundt og helt almindeligt princip i en markedsøkonomi.

 

Konkurrence har gjort Danmark til et rigt samfund – ikke det modsatte. Det må I som private rådgivere give mig ret i.

 

Men vi skal selvfølgelig sikre, at konkurrencen virker, så den ikke har uhensigtsmæssige effekter på kvalitet, priser og dækning.

For det andet vil regeringen styrke forbrugerbeskyttelsen ved at lægge et loft over priserne i monopoldelene af forsyningssektoren og samtidig stille effektiviseringskrav, så loftet løbende sænkes til glæde for forbrugerne.

Hvis et selskab så kan effektivisere endnu mere end vores effektiviseringskrav, må selskabet beholde gevinsten i en kort periode, hvorefter loftet igen tilpasses de faktiske omkostninger, og forbrugerpriserne falder.

Det er også et sundt og helt normalt princip i en markedsøkonomi. Muligheden for at ejere af virksomheder i Danmark kan få et overskud, hvis de er dygtige, har også gjort Danmark til et rigt samfund. Novo Nordisk var næppe blevet så stor en succes, hvis vi gennem lovgivningen krævede, at de skulle sænke prisen med 1 kr., hver gang de fik en 1 kr. i overskud.

For det tredje vil vi understøtte god selskabsledelse ved at gå i dialog med KL om krav til god ejerskabsvaretagelse.

Her vil jeg gerne understrege, at vi ikke er imod kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelser, men i stedet synes, at der skal være en lidt bredere kompetencesammensætning i nogle bestyrelser, så der også er plads til erhvervskompetencer.

For det fjerde stiller vi strammere krav til forsyningssikkerheden, så vi sikrer, at effektiviseringerne ikke sker på bekostning af forsyningssikkerheden. Det er ikke nok bare at stille krav til priserne. Vi skal også stille krav til elleveringskvalitet, vandkvalitet osv.

For det femte ønsker vi at styrke tilsynet, så vi sikrer, at effektiviseringerne realiseres, og sagsbehandlingstiderne nedbringes. Der er ganske enkelt behov for, at vi har stærkt tilsyn til at håndhæve loven.


Principperne har jeg og regeringen suppleret med en række konkrete forslag til tiltag.

Det er tiltag, der skal udmønte principperne i forsyningsstrategien og som skal medvirke til at realisere et effektiviseringspotentiale på 5,9 mia. kr. i 2025.

Dette effektiviseringspotentiale er der blevet sagt mangt og meget om.

Men jeg synes, at vi alle må kunne hæve os lidt op over det og holde fast i, at det altså et rimeligt nok, at forsyningssektoren ligesom alle andre sektorer løbende skal effektiviseres.

Og så må vi huske at holde os formålet for øje – formålet er jo ikke at genere forsyningsselskaberne – formålet er altså at sikre forbrugere og virksomheder lavere priser.

 

Netop dette kernepunkt – hvad regeringen vil og ikke vil med forsyningssektorerne – har der været skrevet og sagt meget om, og ikke alt er lige rigtigt.

Lad mig derfor starte med at tage fat på noget af det, der har været fremme i medierne, som jeg ikke kan genkende, og som ikke har hold i virkeligheden. Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at regeringen ikke vil – vi kan ikke – sælge forsyningssektoren. Hverken til kapitalfonde, til McKinsey, til Gazprom eller til Donald Trump.

Vi vil ikke sælge noget, vi ikke ejer. Og vi vil ikke blande os i, om det er kommunerne, forbrugerne eller private selskaber, der driver forsyningerne.

Det har altid været – og det vil fortsat være – ejerne, der afgør, om de også vil drive deres forsyning i fremtiden.

Det er vigtigt at slå fast, at når vi i regeringen foreslår ændringer, så er det med forbrugernes interesser for øje, men selvfølgelig også branchens.

 

Foreninger som FRI er en vigtig medspiller i implementeringen af Forsyningsstrategien.

I har et enestående kendskab til sektoren. I har hænderne langt nok nede i maskinrummet til at vide, hvad der rører sig i den enkelte sektor, men I har samtidig hovedet langt nok ude af den daglige drift, til at kunne se tingene i et større perspektiv.

Den indsigt og viden stiller krav til jer som rådgivere. Og fremadrettet vil I kun blive udfordret i endnu højere grad.

Det vil I, fordi forsyningsselskaberne – jeres kunder – netop vil blive mødt af forventninger om stigende fokus på effektiv levering af deres kerneydelser.

Og med jeres betydningsfulde rolle i forsyningssektoren medfører det et ansvar.

Et ansvar for at få de gode løsninger frem i lyset og bistå forsyningsselskaberne i at få dem implementeret.

 

I fællesskab skal vi derfor arbejde for, at vi kan få skabt en effektiv forsyningssektor, der er rustet til fremtidens klimaforandringer.

 

I rådgivere vil blive udfordret, men jeg ved, at I er parate til at samle handsken op. Og som jeg ser det, vil rådgivernes rolle og indflydelse i forsyningssektoren kun blive større i fremtiden.

Med disse ord vil jeg ønske jer et godt årsmøde.