Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tale ved Fjernvarmeindustriens Energipolitiske Konference

Publiceret 30-03-2017
Tale

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved Fjernvarmeindustriens Energipolitiske Konference d. 30. marts 2017.

-Det talte ord gælder-

 

Jeg vil gerne starte med at kvittere for invitationen. Det er en stor fornøjelse at være her i dag.

I regeringen er vi ambitiøse omkring den grønne omstilling. I det nye regeringsgrundlag har vi sat et mål om, at vedvarende energi skal dække mindst 50 procent af det danske energiforbrug i 2030.

Målet skal bidrage til højere sikkerhed for de kommende års investeringer i den grønne omstilling.

Det vil ikke mindst være nødvendig i fjernvarmesektoren, som går store forandringer i møde.

Fjernvarmen spiller en nøglerolle i fremtidens danske energisystem. Det gælder både den centrale og decentrale sektor.

 

Fjernvarmesektoren er helt afgørende, når Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Men vi skal væk fra en støttebaseret og detailreguleret fjernvarmesektor. Vi skal i stedet over til en moderne sektor på markedslignende vilkår.

Det er i forbrugernes interesse. I forligskredsen har vi derfor aftalt, at vi skal have en drøftelse af fjernvarmens rammevilkår i forbindelse med opfølgningen på afgifts- og tilskudsanalysen. 

 

Der er flere udviklingsveje:

Den ene vej fører mod en større elektrificering. Det ligger regeringen meget på sinde at fremme brugen af både eldrevne varmepumper og overskudsvarme.

PSO-aftalen, som sænker elafgifterne, var et rigtigt skridt. Det sikrer en lavere omkostning  for varmepumper, der kører på el.

Men vi skal videre endnu.

 

Jeg forventer, at den afsluttende analyse af afgifts- og tilskudssystemet kommer til sommer.

Så vil vi være bedre klædt på til at tage stilling til, hvordan vi bedst fremmer udnyttelsen af overskudsvarme og varmepumper yderligere.

Den anden vej for fjernvarmen er biomasse-vejen. Biomasse vil være afgørende for, at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Men vi skal gøre det klogt.

Biomasse skal udnyttes, hvor det er omkostningseffektivt, og hvor det giver bedst mening i forhold til andre muligheder.

Vi har derfor aftalt at se på, hvordan samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig omstilling til biomasse kan undgås. Senere her i foråret 2017 har jeg et oplæg klar. 

 

Det er jer fra industrien og fra værkerne, der holder nøglen til en fremtidig sund sektor.  

Fra regeringens side vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at sikre de bedst mulige rammer.

 

I forsyningsstrategien foreslår vi at udfase brændselsbindingen og kravet om kraftvarme for de decentrale værker uden for kvotesektoren. Vi vil også analysere mere på bindingerne inden for kvotesektoren.

Det vil fremme den fri konkurrence mellem brændselsformer til gavn for varmekunderne.

For at undgå en uhensigtsmæssig omstilling til biomasse foreslår vi, at det sker i forbindelse med opfølgningen på afgifts- og tilskudsanalysen.

 

Derudover foreslår vi at udfase tilslutningspligten. Det betyder i sidste ende, at forbrugerne får større frihed til at vælge deres opvarmningsform.

Vi vil starte med at ophæve muligheden for at pålægge tilslutningspligt for eksisterende byggeri, hvor forbrugerne allerede har investeret i deres egen opvarmningsform.

Derudover vil vi se nærmere på, om tilslutningspligt for nybyggeri kan afskaffes.

 

Ved udgangen af 2018 bortfalder grundbeløbet som planlagt. Jeg vil godt slå fast, at der ikke kommer en ny støtteordning som erstatning.

Jeg vil derfor godt opfordre sektoren til at udvise ”rettidig omhu” og investere i nye produktionsenheder.  

Vi er ved at blive klogere på udfordringernes omfang. På den baggrund vil vi drøfte med partierne bag energiaftalen i hvilket omfang, at der er behov for at komme de ramte varmeværker til undsætning.

På den lange bane ser vi ind i en fremtid med mere og mere vedvarende energi. Det betyder, at vi skal lære at håndtere ”ustabile” energikilder som sol og vind.  

 

I regeringsgrundlaget satte vi et mål om, at Danmark skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa.

Fjernvarmen kan spille en rolle som ”buffer” for den ustabile energi. For eksempel er der perspektiver i at bruge fjernvarme og fjernkøling til lagring af energi.

Det er ikke kun i Danmark, at vi finder det perspektiv interessant.

EU-Kommissionen har for nylig præsenteret en ny strategi for varme- og kølesektoren i forbindelse med Vinterpakken.  

Strategien skal skabe en ramme for at indarbejde effektiv varme- og køleforsyning i de europæiske energipolitikker.

 

Danmark er europamester i eksport af energiteknologi. Den rekord skal vi fastholde.

Derfor lancerede jeg i sidste uge en eksportstrategi for energiområdet sammen med udenrigsministeren, udviklingsministeren og erhvervsministeren.

Det er vores vision, at eksporten af energiteknologi skal fordobles fra ca. 70 mia. kr. i 2015 til mindst 140 mia. kr. i 2030.

 

Et af de nye initiativer er et samarbejde med myndighederne i Tyskland, Storbritannien og USA om den danske energimodel, blandt andet om fjernvarme.

Da jeg var i Tyskland inden lanceringen af strategien, oplevede jeg en stor interesse for at lære af de danske erfaringer med fjernvarme i bl.a. den store delstat Baden-Württemberg.

 

Jeg ser frem til, at jeg til efteråret kan præsentere regeringens oplæg til en ny energiaftale.

Vi skal holde foden på speederen og fortsætte investeringer i vedvarende energi.

Samtidig skal vi tage højde for, at teknologierne løbende blive billigere.

Det er store spørgsmål, der venter os.

 

Jeres viden er afgørende, når der skal tages vigtige beslutninger for energisektoren. Jeg ser frem til at drøfte muligheder og udfordringer for sektoren med jer.

Tak for ordet.