Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Tale ved indvielsen af DMI's nye istjeneste d.16. januar 2018

Publiceret 16-01-2018
Tale

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved indvielsen af DMI's nye istjeneste d.16. januar 2018

-Det talte ord gælder-

Tak for invitationen til at deltage i indvielsen af DMIs nye istjeneste, der nu ligger her i København.

 

Jeg besøgte istjenesten i totusind-og-femten, da den lå i Grønland.  Dengang var vejret flot, og det var en stor oplevelse at flyve i helikopter over Prins Christians Sund. I august i år besøgte jeg igen Grønland. Denne gang skulle vi flyve over Isfjorden. Men vejret var dårligt, og helikopteren kunne ikke komme i luften. Det gør det nemt at forstå fordelene ved, at istjenesten ikke længere bruger overflyvninger med helikopter, som jo er meget sårbare over for de grønlandske vejrforhold. Den nye istjeneste anvender satelitter, der kan kortlægge isen i de grønlandske fjorde og langs kysten. Selv i dårligt vejr.
Det sikrer, at vi får bedre og hyppigere information om isforholdene i Grønland.

 

Istjenesten er vigtig for det grønlandske og det danske samfund. Den blev som bekendt grundlagt med Hans Hedtofts tragiske forlis i januar nitten-ni-og-halvtreds, hvor samtlige fem-og-halvfems ombordværende omkom. Den første danske istjeneste blev etableret samme år I Nar-sar-su-aq. Her brugte man fly til at kortlægge isen omkring det sydlige Grønland.

 

Siden dengang er antallet af søfarende omkring Grønland kun blevet større. Ikke mindst på grund af det stigende antal turister, der besøger øen i krydstogtskibe fra hele verden. Her spiller klimaforandringerne en rolle. De har på en og samme tid gjort det nemmere at nå den grønlandske kyst, men har samtidig åbnet op for en farlig færd. Den kan kun blive sikker, hvis man har kendskab til de lokale forhold og ved, hvor man bør  færdes.

 

Istjenesten skal videreudvikles. Derfor har DMI fået tildelt en række forskningsmidler. Pengene skal DMI bruge til at udvikle en kunstig intelligens, der kan genkende is på satellitbilleder. På den måde vil istjenesten hurtigere og mere detaljeret kunne levere informationer til istjenestens brugere. Det vil skabe en tjeneste i verdensklasse, som vi kan være stolte af, og som vil forbedre sikkerheden for skibsfarten.

 

Derfor er udlandet begyndt at skele til DMI, der samarbejder med både arktiske og antarktiske lande. Den viden, som DMI har fået gennem arbejdet med den ny istjeneste, kommer andre tilgode, når sejladssen omkring klodens koldeste punkter skal gøres mere sikker.

 

Gennem en aktiv indsats har DMI fået et godt samarbejde med grønlænderne omkring flytningen af istjenesten. Den nye istjeneste har oven i købet høstet ros fra de grønlandske medier. En god og pålidelig istjeneste kan styrke mulighederne for flere grønlandske job inden for søfart og turisme. Også på andre af ministeriets områder har satellit-teknologien skabt nye muligheder i Grønland.
Det har et pilotprojekt om en ny kortlægning af Grønland blandt andet vist. I pilotprojektet har man med satellitter kortlagt dele af Grønland, så kortmaterialet for disse områder nu er langt mere opdateret og nøjagtigt.

 

Det til gavn for Grønland, der får nemmere ved at forvalte råstoffer, udvikle infrastruktur og bekæmpe forurening. Kortene kan også anvendes sammen med GPS, som betyder, at politi og beredskab hurtigt kan nå frem til den præcise lokation i nødstilfælde. Istjenesten og kortlægningen af Grønland er bare to eksempler på, at brugen af satellitteknologi spiller en vigtig rolle i udviklingen af Grønland.

 

Jeg er meget stolt af den måde, hvorpå DMI har forbedret en tjeneste, der hvert eneste  år redder liv og sikrer sejlladsen omkring Grønland. Jeg vil gerne lykønske DMI med åbningen af en af de bedste og mest avancerede satellitbaserede istjenester i verden.