Helveg om ny klimafremskrivning: ”Nu ved vi, at politiske mål virker”

Publiceret 27-10-2014

Små biler og kæmpe vindmøller bidrager til, at Danmark er på vej til at opfylde et af verdens mest ambitiøse klimamål. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen glæder sig over, at de politiske målsætninger har haft deres effekt. Samtidig understreger ministeren, at der stadig er et stykke vej til fuld uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Energistyrelsens basisfremskrivning er en årlig statusopgørelse for Danmarks grønne omstilling. 2014-udgaven har i dag ramt gaden. Den viser, at Danmark er godt på vej til at nå målsætningen om at reducere drivhusgasudledningen med 40 % i 2020 set i forhold til 1990. Faktisk mangler der kun 2 mio. ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til transportens udledninger i godt halvanden måned. Mankoen er halveret siden opgørelsen i 2013.

”Tallene understreger, at politiske klimamålsætninger rent faktisk virker.  Derfor ærgrer det mig, at Venstre og flere andre partier har valgt ikke at støtte op om klimalovens målsætning om at reducere udledningerne med 40 % i 2020. De nye tal bekræfter, at målet er inden for rækkevidde, og at Danmark er godt på vej mod et fossilfrit energisystem,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Der er flere årsager til det markante fald i drivhusgasmankoen. Basisfremskrivningen understreger, at vi i 2020 med de allerede igangsatte tiltag vil være kommet rigtig langt med omstillingen af el- og varmeforsyningen til VE. Det samme gælder udbygningen med landvind. Basisfremskrivningen viser samtidig, at udledningerne fra transportsektoren er faldende frem mod 2025. Det skyldes både mere energieffektive biler på grund af et større salg af mikrobiler, EU’s krav til bilernes effektivitet og lavere forventning til det samlede antal kørte kilometer på vejene. Men der er stadig behov for en stor indsats, understreger klima-, energi- og bygningsministeren.

”Vores mål er at være fuldstændig uafhængige af fossile brændsler i 2050. Samtidig skal vi det år have nedbragt vores udledning af drivhusgasser med 80-95 % sammenlignet med 1990. Så vi har stadig en stor og vigtig opgave foran os. 40 %-målet er en vigtig trædesten, men vejen er endnu ikke bygget færdig,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Basisfremskrivningen viser i øvrigt, at kvoteprisen har en væsentlig betydning for, hvordan det samlede drivhusgasbillede i 2020 ser ud. Hvis der regnes med en høj kvotepris betyder det, at mankoen vil være nedbragt til 0,8 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2020. Omvendt vil en fortsættelse af dagens kvotepris give en manko på 2,3 mio. ton i 2020.

Basisfremskrivningen viser med al tydelighed, at det er afgørende, at vi fortsat arbejder aktivt for at få en højere kvotepris i EU. Vi skal simpelthen have prisen på CO2 banket op, så de grønne løsninger bliver endnu mere attraktive. Derfor arbejder regeringen benhårdt for både et ambitiøst klimamål for EU i 2030 og et reformeret og styrket kvotehandelssystem i EU,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Basisfremskrivningen kan læses på Energistyrelsens hjemmeside.

Baggrund

  • Basisfremskrivningerne udgives af Energistyrelsen. Basisfremskrivningen for 2014 er den 12. i rækken. I fremskrivningerne beregnes energiforbrug og -produktion, den samlede udvikling i udledningen af drivhusgasser, elprisen på det nordiske elmarked og meget andet.
  • Det er ikke inden for alle sektorer, at der forventes et fald i udledningen af drivhusgasser. Basisfremskrivningen viser, at kurven endnu ikke er knækket for landbruget, hvor udledningerne vil være næsten konstante i de kommende år. I takt med, at fossil energi udfases, vil landbrugets udledninger af drivhusgasser derfor udgøre en stigende andel af Danmarks samlede udledninger.
  • En fremskrivning er altid behæftet med en vis usikkerhed. Fremskrivningerne baseres på en række antagelser og forudsætninger, f.eks. vedrørende omkostninger og ydeevne for energiteknologier, forventninger til brændselsprisernes udvikling, afgiftsniveauer, forventet økonomisk vækst, kvotepris osv.
  • Størrelsen af mankoen i 2020 afhænger af en lang række faktorer, som kan ændre sig i de kommende år. Det gælder fx kvoteprisen. Det centrale skøn for mankoen i basisfremskrivningen tager udgangspunkt i EU-Kommissionens fremskrivninger af kvoteprisen. Den reelle fremtidige kvotepris vil afhænge af EU og markedet.
  • Den 6. februar 2014 indgik regeringen, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti aftalen om, at Danmark i 2020 skal reducere drivhusgasserne med 40 % i forhold til 1990. Aftalen ligger til grund for klimaloven, der blev vedtaget med sammen flertal den 11. juni 2014.
  • Danmarks CO2-udledning var i 1990 68,9 mio. ton. En 37 % reduktion i 2020 relativt til 1990 svarer til, at udledningen er faldet med ca. 25 mio. ton. Cirka ligeså meget som Kroatien udleder i dag.

Kontakt:
Loa Brix
4172 9076