Vi ved sikkert alle, hvad vi lavede i julen. Vi ved, om vi fik and eller flæskesteg? Vi ved, hvem der vandt mandelgaven, og hvem der tog opvasken? Minderne fra juledagene lagrer sig længere i vores bevidsthed.
I og omkring juleferien skete der noget andet særligt, som har lagret sig i vores kollektive hukommelse. Vejret var ekstremt. Kraftige vejrsystemer fejede ind over Nordsøen fra Skotland og Norge og ramte de danske kyster med voldsomme kræfter. Dobbeltstormene som Dagmar og Egon kom på visit. Sommerhuse skyllede i havet ved Nørlev Strand i Nordjylland, og en stormflod skabte kaos i den vestlige del af Limfjorden.
Den voldsomme vind fra vest og nordvest var som altid god for vindmøllerne i Danmark, som snurrede lystigt. Men i enkelte timer blev juleblæsten så kraftig, at hverken Tyskland, Sverige eller Norge kunne aftage vindstrømmen. Så opstod den helt særlige situation, at vi ikke kunne få penge for vores strøm – vi solgte med et lille tab.
Det skete nogle få timer i julen. Og senest søndag den 11. januar mellem klokken 01 til 07 om natten. Kun i de seks timer mens dobbeltstormene Dagmar og Egon buldrede, og mens hr. og fru Danmark, Tyskland, Norge og Sverige lå trygt under dynen med nathue på.
Men disse få timer i løbet af et år er Børsens lederskribent blevet symbol på en fejlslagen dansk energipolitik. Og det synes jeg er synd, for det er med til at tegne et helt forskruet billede af den danske energiproduktion, som er en international succes. Så sent som i fredags løb det helt af med Steen Leth Jeppesen, som kunne referere tab på mellem 9 og 23 øre pr. kWh i starten af januar.
Ja, der kan forekomme små tab i få perioder i et år. Men henover et år producerer Danmark i over 99 procent af tiden billig, stabil og grøn vindstrøm. Danmark er forbundet med vores nabolande via elkabler, og vores strøm sælges på spotmarkedet Nord Pool, som er den nordiske børs for strøm, hvor man time for time kan følge de priser, vi køber og sælger strøm til. Og tallene her er brutalt afslørende:
Et år består af 8760 timer. I 2014 solgte vi i 8710 af disse timer vindstrøm til en gennemsnitspris på 20,2 øre per kWh. Og i sølle 50 timer røg prisen ned under nul. Javel, det er 50 timer for meget, og jeg lover enhver kritiker, at jeg vil slås for at eliminere de sidste 50 timer af året ved hjælp af blandt andet varmepumper, som kan lagre strømmen, og kabler til vores nabolande. Men det får mig aldrig til at foretrække afbrænding af kul og andre fossile brændsler.
Jeg stiller gerne op til en diskussion om den grønne danske omstilling, men tillad mig at slå et par fakta fast, så det fremover sker på et oplyst grundlag:
Fakta nummer et: Vindenergi er billig strøm. Ja, faktisk er det noget af den billigste energi, vi kan producere i Danmark. Men hvad så med A-kraft? Ja – undskyld til Liberal Alliance og andre: Vindkraft er – med afstand – også billigere at bygge end A-kraft. Selv hvis vi lukker øjnene for placering af værkerne, risici og affaldsproblemer.
Fakta nummer to: Vi forærer ikke vores strøm væk. Vindstrøm er en billig vare at producere på vores breddegrader, og vi kan sælge strømmen på det nordiske spotmarked, hvor al energi bliver købt og solgt. Og prisen på dansk vindenergi ligger marginalt under andre energiformer som for eksempel norsk vandkraft og tysk atomkraft. Det skyldes populært sagt, at møllerne snurrer, som vinden blæser. Og vi kan ikke endnu lagre energien lige så effektivt som et norsk vandkraftværk.
Fakta nummer tre: Danmark fastsætter ikke selv prisen på vores strøm. Sidste år imponerede vi hele verdenssamfundet ved, at vores vindmøller producerede så meget strøm, at det svarer til 39,1 procent af vores elforbrug. Men vi er fortsat et lille land. Og Nordtyskland alene har mere end dobbelt så meget vindenergi, end vi har i hele Danmark. Så vi sælger til de priser, vi kan opnå på spotmarkedet.
Så lad os nu sammen glædes over den enorme succes, Danmark har med vindenergi. Der har været konsensus om dansk energipolitik i årevis, og vi har opnået imponerende resultater, som giver genlyd verden over. Det ændrer nogle få timers overskudsproduktions i og omkring julen ikke på.