Kina er verdens største energi- og kulforbruger. Derfor samarbejder Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bilateralt med Kina om at gøre det kinesiske energisystem mere effektivt og omlægge Kinas energiproduktion til mere vedvarende energi. Seneste resultat af dette samarbejde er en ny rapport ’China Renewable Energy Outlook 2016’, der er udarbejdet af Kinas nationale center for vedvarende energi med dansk teknisk assistance.
Analysen præsenterer forskellige scenarier for udviklingen af vedvarende energi i Kina. Med det mest ambitiøse scenarie vil Kina i 2030 have installeret 1.000 GW vindkraft og 1.100 GW solkraft i 2030. Til sammenligning er den samlede installerede el-kapacitet i EU-landene knapt 1.000 GW.
”Jeg vil gerne rose den kinesiske regering for grundigt og seriøst at analysere mulighederne for at indpasse mere vedvarende energi i deres energisystem,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Følger Kina den meget ambitiøse vej, rapporten viser, vil CO2-emissionerne kunne toppe før 2020. I 2030 vil emissionerne være 12 pct. lavere end i dag, og forbruget af kul vil være reduceret med 28 pct. sammenlignet med det nuværende forbrug.
”Der er flere veje i Kina hen mod et mere bæredygtigt energisystem, og det er vigtigt, at kineserne får det bedst mulige beslutningsgrundlag for sine beslutninger. Jeg er stolt af, at vi fra dansk side kan bistå kineserne med dét arbejde. Vi har mange års erfaring med energiscenarier og analyser, som vi gerne stiller til rådighed for et land som Kina, hvis beslutninger får meget stor betydning for verdens klima,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Det er første gang, at China Renewable Energy Outlook udgives, og efter lanceringen af 2016-udgaven begynder arbejdet med næste års udgave. Udover Energistyrelsen inddrages også tyske og amerikanske eksperter i analysearbejdet.
Baggrund om rapporten og Kinas VE-udbygning:
China Renewable Energy Outlook 2016 giver et overblik over udviklingen i det kinesiske energisystem og identificerer de vigtigste udfordringer og muligheder for fremtiden. Rapporten præsenterer to udviklingsscenarier frem mod 2030: Dels udviklingen i vedvarende energi i kraft af Kinas nuværende politik, dels udviklingen med øgede ambitioner inden for vedvarende energi.
Analysen viser, at det er muligt at integrere store mængder vedvarende energi i det kinesiske energisystem, hvis man anvender de rette virkemidler. Indførelse af et velfungerende el-marked med transparente el-priser er den vigtigste enkeltfaktor for en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi. Samtidig skal de eksisterende kulkraftværker påtage sig en ny rolle og medvirke til at tilvejebringe fleksibilitet i et energisystem, hvor fluktuerende vedvarende energi udgør rygraden i elforsyningen.
Kinas nuværende energipolitik forventes at firedoble kapaciteten af vindkraft fra de nuværende 130 GW til 500 GW i 2030 og mere end tidoble kapaciteten af solenergi fra 43 GW til 500 GW indenfor den samme periode. Til sammenligning udgør Danmarks eksisterende kapacitet af vindkraft 5,2 GW og den eksisterende kapacitet af solkraft 0,8 GW. Danmarks samlede el-kapacitet udgør 13,8 GW, så alene den forventede vækst i vindkapacitet er 27 gange større end Danmarks samlede kapacitet. Som en følgevirkning af den øgede anvendelse af vedvarende energi med den nuværende energipolitik, falder kulforbruget og CO2-emissionerne stabiliserer sig i 2025.
Med det mere ambitiøse scenarie konkluderer rapporten, at Kina i 2030 have installeret 1.000 GW vindkraft og 1.100 GW solkraft i 2030. Til sammenligning er den samlede installerede el-kapacitet i EU-landene knapt 1.000 GW. CO2-emissionerne vil endvidere kunne toppe før 2020. I 2030 vil emissionerne være 12 pct. lavere end i dag, og forbruget af kul vil være reduceret med 28 pct. sammenlignet med det nuværende forbrug.
Udover samarbejdet med Kina bistår Energistyrelsen en række øvrige lande såsom Mexico, Indonesien, Vietnam, Sydafrika og Ukraine med at omstille energisektoren i en mere bæredygtig retning.