Politiken har bragt misvisende forsidehistorie om regeringens holdning til forsyningssektoren

Publiceret 14-09-2016
Forsyning Vand & affald

Politiken bragte d. 13. september en forsidehistorie under overskriften: ”De private fordobler varmeregningen” og ”McKinsey og Ministeren: Man skal kunne tjene på varmen”. Artiklen indeholder misvisende oplysninger.

Regeringen vil ikke privatisere forsyningssektorerne

I artiklen antydes det, at regeringen vil privatisere forsyningssektoren.

Det er ikke korrekt. Ministeren har ved adskillige lejligheder sagt meget klart, at det ikke er regeringens politik at privatisere forsyningssektoren, men effektivisere forsyningssektoren. Regeringen vil ikke blande sig i ejerskabet i sektoren, men kan konstatere, at der allerede i dag under den nuværende regulering er private aktører i fx el- og fjernvarmesektoren. Derfor er det centralt at sikre en robust regulering af forsyningssektorerne.

 

Der lægges loft over varmepriserne

I artiklen kobles påstanden om en privatisering af sektoren med et eksempel fra Skævinge, hvor det private selskab E.ON overtog det lokale varmeværk med øgede varmepriser til følge inden for den regulering, som gælder i dag.

Regeringen indgik d. 7. april en aftale om ny regulering på fjernvarmeområdet. Det indebærer, at der i fremtiden lægges et loft over indtægterne og dermed varmepriserne. Samtidig stilles effektiviseringskrav til fjernvarmeværkerne på baggrund af benchmark.

Aftalen betyder, at de varmeforsyninger, som er mindst effektive, også er dem, der vil blive ramt af de største effektiviseringskrav i fremtiden. Hvis de private fjernvarmeforsyninger er de mindst effektive, betyder det, at de rammes af de hårdeste effektiviseringskrav. Under den nuværende regulering pålægges ineffektive fjernvarmeværker ikke et effektiviseringskrav.

Derfor er selve præmissen for kritikken i Politikens artikel ikke retvisende. Politiken beskriver en fremtidig situation, hvor selskaberne hæver varmepriserne udover, hvad prisloftet tillader. Det vil betyde, at de bryder loven, når den nye lovgivning træder i kraft.

 

Fjernvarmevirksomhederne kan allerede tjene et overskud

I artiklen hævdes det, at regeringen som noget nyt vil give mulighed for at tjene penge på sektoren, hvilket kan føre til varmeprisstigninger for forbrugerne.

Fjernvarmevirksomheder kan dog allerede i dag tjene et overskud, men kun ved anvendelse af bestemte produktionsteknologier. Fjernvarmevirksomhederne kan desuden anmode Energitilsynet om at indregne en forrentning af deres indskudskapital i varmepriserne.

En godkendt forrentning kan udtages af selskabet på samme måde som et overskud. Mere end 60 – primært store - fjernvarmevirksomheder har i dag ansøgt Energitilsynet om tilladelse til at indregne forrentning i deres varmepriser.

 

Effektiviseringsgevinster skal tilfalde forbrugerne.

McKinsey og Struensee har i deres rapport foreslået, at selskaberne i fremtiden skal kunne tjene et overskud, hvis de effektiviserer mere end de effektiviseringskrav, som udmeldes af Energitilsynet.

Hermed vil fjernvarmeselskaber i en kort periode kunne optjene et overskud, hvilket skal give værkerne en tilskyndelse til at effektivisere det, de kan, frem for kun det, de bliver pålagt af Energitilsynet.

Ved overgangen til en ny reguleringsperiode tilpasses indtægtsrammerne til de faktiske omkostninger, hvilket dermed betyder, at effektiviseringsgevinster derefter tilfalder forbrugerne.

 

McKinsey og Struensee sammenligner ikke sektoren med de 4 mest effektive fjernvarmevirksomheder

Det fremgår af artiklen, at det effektiviseringspotentiale, som McKinsey og Struensee har beregnet, er fremkommet ved at beregne, hvor meget der kan spares, hvis alle 400 selskaber bliver ligeså effektive som de fire mest effektive selskaber.

Det er ikke korrekt. McKinsey og Struensee har i deres benchmarking af selskaberne udtaget 35 observationer fra datasættet, fordi de vurderede, at disse selskaber ville øge effektiviseringspotentialet til et urealistisk højt niveau (McKinsey & Company og Struensee & Co.: Forsyningssektorens effektiviserings-potentiale, 2016: s. 203-204).

McKinsey og Struensee har altså ikke benchmarket op mod de fire mest effektive selskaber i benchmarkingen, fordi de mest effektive selskaber er udtaget af analysen. Man har i stedet anlagt et forsigtighedsprincip.

 

Forbrugerne skal ikke betale for anlæg mere end én gang

I artiklen anføres det, at en ny regulering kan betyde, at forbrugerne kommer til at betale for fjernvarmeanlæg mere end én gang.

Det kan ikke under en indtægtsrammeregulering, som den der i dag anvendes for el-distributionsselskaberne, og som regeringen vil indføre på fjernvarmeområdet, lade sig gøre, at forbrugerne betaler flere gange for de samme anlæg, idet afskrivninger til anlæggene kun kan indregnes i varmepriserne én gang.

 

Indtægtsrammeregulering og benchmarking reducerer omkostningerne

Muligheden for at optjene et overskud i en kort periode og anvendelsen af benchmarking og effektiviseringskrav anvendes allerede i dag i el-distributionssektoren.

Her har reguleringen medført, at produktionsselskaberne er underlagt massiv konkurrence i det nordiske el-marked og en bedre ressourceudnyttelse på tværs af landegrænser til fordel for forbrugerne.

El-kunderne har i dag mulighed for at vælge deres egen el-leverandør og el-distributionssektoren har gennemgået en konsolidering fra ca. 200 selskaber i 1999 til ca. 60 selskaber i dag.

I årene fra 2008 til 2014 er der i alt givet varige effektiviseringskrav på ca. 640 mio. kr. og midlertidige effektiviseringskrav på ca. 32 mio. kr. til eldistributionsselskaberne. I 2016 har Energitilsynet pålagt el-distributionsselskaberne effektiviseringskrav for ca. 90 mio. kr. på baggrund af benchmarking.

I vand- og spildevandssektoren var de samlede effektiviseringskrav på 1,1 mia. kr. fra 2011 til 2016 opgjort i faste priser. Uden vandsektorloven og benchmarkreguleringen ville disse krav ikke være blevet stillet, og prisen på vand og spildevand ville kunne have været ca. 1,1 mia. kr. højere end ellers. De faktisk afholdte omkostninger faldt desuden med 1,4 mia. kr. fra 2010 til 2014.

Sådanne effektiviseringskrav stilles ikke i fjernvarmesektoren i dag. Det ønsker regeringen at ændre på.

 

Pressekontakt: Pressemedarbejder, Rasmus Bjørn, 41 72 90 77