Regeringen offentliggør laveste bud i udbuddet af kystnære havvindmøller

Publiceret 12-09-2016
Energi

Regeringen har i dag orienteret energiforligskredsen om det lavest indkomne bud i udbuddet af kystnære havvindmøller. Det laveste bud er fra Vattenfall, der vil kunne etablere de i alt 350 MW fordelt på Vesterhav Nord og Vesterhav Syd til en budpris på i alt 47,5 øre/kWh. Den endelige beslutning om udbuddet af kystnære havvindmøller vil blive afklaret i forhandlingerne om 2025-planen.

Her til morgen har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt orienteret partierne bag energiaftalen fra 2012 (EL, SF, S, RV, DF, K og V) om, at det laveste bud på de kystnære havvindmøller er Vattenfall, der leverede det billigste bud på at opføre de 350 MW kystnære vindmøller til en samlet budpris på i alt 47,5 øre/kWh fordelt på 180 MW ved Vesterhav Nord (området ud fra Harboøre Tange) og 170 MW ved Vesterhav Syd (området ud for Holmsland klit). Foruden Vattenfall bød to andre selskaber/konsortier. Disses bud offentliggøres ikke. 

Støtteomkostningerne er næsten fordoblet

De samlede støtteomkostninger til at opføre de 350 MW kystnære vindmøller forventes at blive 3,6 mia. kr. for hele støtteperioden fra 2020-2032. Dette er næsten det dobbelte af de forventede støtteomkostninger på i alt 1,9 mia. kr. for 350 MW (2016-priser) som forudsat ved indgåelsen af energiaftalen i 2012 jf. figur 1.


undefined

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen ønsker at droppe opførelsen af de kystnære vindmøller, hvilket vi fortsat vil arbejde for af tre grunde. For det første vil de store kystnære møller på ca. 180 meters højde komme til at skæmme de smukke danske kyster og ødelægge vores unikke natur langs Vestkysten. For det andet ønsker regeringen, at ”grønne kraftværker” på havet i givet fald bør længere væk fra kysten. Det vil ikke skæmme vores unikke kyststrækninger og skal ses i lyset af, at prisen på havvind langt ude på havet ifølge vindindustrien selv forventes at blive halveret over de næste 10 år. Endelig er støtteomkostningerne til de kystnære vindmøller næsten fordoblet, siden vi lavede energiaftalen i 2012, og ved ikke at opføre dem kan vi tage toppen af den store regning for den grønne omstilling, som vi vil omlægge fra PSO-afgiften til finansloven,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Den endelige beslutning om udbuddet af kystnære havvindmøller vil blive afklaret i forhandlingerne om 2025-planen.

”Buddet fra Vattenfall viser, at det går godt med at drive omkostningerne på havvind ned, hvilket i sig selv er en glædelig nyhed. Det er flot, at branchen har formået at sænke prisen så væsentligt.Støtteomkostningerne bliver dog næsten det dobbelte eller 1,7 mia. kr. højere end forventet, da vi lavede energiaftalen i 2012. Det er en markant ekstraregning, som regeringen ikke har afsat finansiering til i vores 2025-plan. Den endelige beslutning om udbuddet af kystnære møller vil blive afklaret i forhandlingerne om 2025-planen,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

 

Behovet for statsstøtte er steget fra 20 pct. til 50 pct.

Buddet på 47,5 øre/kWh er et af de laveste bud på havvindmøller nogensinde. Det skal dog ses i lyset af, at ca. halvdelen af budprisen bliver finansieret af statsstøtte. Eftersom markedsprisen på el er faldet markant siden energiaftalen blev indgået, og da støtteomkostningerne udgør forskellen mellem den statsgaranterede afregningspris på 47,5 øre/kWh og den lave markedspris, bliver de samlede støtteomkostninger samlet set 1,7 mia. kr. højere end ved energiaftalens indgåelse.

Resultatet af budrunden viser, at støttebehovet er steget markant i forhold til forventningen ved indgåelsen af energiaftalen i 2012. Dengang var forventningen, at elmarkedsprisen ville ligge noget højere end tilfældet er i dag, og at støttebehovet ville udgøre ca. 20 pct. af den samlede budpris. Elmarkedsprisen er imidlertid faldet, og støtten udgør nu 50 pct. af den samlede budpris i støtteperioden.

De kystnære møller er dermed blevet mere afhængige af støtte frem for, at elprisen finansierer størstedelen af budprisen, hvilket ellers var forventningen i energiaftalen. Hvis antagelserne fra 2012 om elprisen havde holdt, ville de to kystnære parker slet ikke have behøvet støtte med en budpris på 47,5 øre/kWh jf. figur 2 herunder.

 

undefined

Fakta

  • Buddet fra Vattenfall fordeler sig på to parker af kystnære havvindmøller. Den ene bliver på 180 MW ved Vesterhav Nord (området ud for Harboøre Tange ved den jyske vestkyst). Den anden bliver på 170 MW ved Vesterhav Syd (området ud for Holmsland Klit ved den jyske vestkyst). Begge steder skal vindmøllerne stå mindst 4 km fra kysten.
  • Foruden de to placeringer ved Vesterhav Nord og Syd var områder omkring Sæby, Smålandsfarvandet og Bornholm i spil som placeringer. De er nu ikke længere i spil som placering for de kystnære havvindmøller.
  • Med Vattenfalls bud vil de samlede støtteomkostninger til at opføre de 350 MW kystnære vindmøller være 3,6 mia. kr. for hele støtteperioden 2020-2032, hvilket er en stigning på 90 pct. eller næsten dobbelt så meget som de forventede støtteomkostninger på i alt 1,9 mia. kr. som forudsat ved indgåelsen af energiaftalen i 2012. I perioden fra 2020-2025 vil støtteomkostningerne være 2 mia. kr.
  • Budprisen på 47,5 øre/kWh er betragteligt lavere end andre priser på det gældende europæiske marked. De lavere priser antages at være et resultat af et mere modent marked med flere leverandører og dermed større konkurrence. Desuden er der sket teknologispring f.eks. til større mølletyper, som kræver færre fundamenter og mindre installation og forventeligt færre driftsomkostninger, samt bedre netløsninger.

 

Pressekontakt: Pressechef, Jesper Caruso, 41 72 91 84