Det er ikke korrekt, hvilket Energistyrelsen har gjort Politiken bekendt med forud for offentliggørelsen af historien.
Politiken udelader den helt centrale pointe, at hvis Danmark havde afvist en linjeføring gennem dansk søterritorium, så ville selskabet kunne have søgt om en anden linjeføring for Nord Stream uden for dansk søterritorium, der ud fra miljø- og skibssikkerhedsmæssige vurderinger var mindre optimal for Danmark, og som Danmark ville have været internationalt forpligtet til at tillade.
Det fremgår direkte af et brev fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til Folketinget af 25. januar 2016, som Politiken selv refererer til i sine artikler.
I brevet som kan findes på dette link: http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/euu/bilag/288/1592639.pdf står der, at:
”Det fremgår heraf klart, at man tilbage i 2009 gennem et længere sagsforløb undersøgte forskellige alternative linjeføringer i farvandet omkring Bornholm, herunder linjeføringer både inden for og uden for dansk søterritorium. Det blev på det tidspunkt lagt til grund, at Danmark var internationalt forpligtet til at tillade nedlæggelse af transitrørledningerne på kontinentalsoklen uden for søterritoriet, hvorimod Danmark ikke havde en tilsvarende forpligtelse i forhold til linjeføring inden for dansk søterritorium. På baggrund af nøje vurderinger af bl.a. sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold blev det imidlertid besluttet at tillade den nuværende linjeføring ind på dansk søterritorium, da det blev vurderet bedre end alternative linjeføringer, for eksempel nord om Bornholm, som Danmark ellers ville være forpligtet til at tillade.”
Af brevet til Folketinget fremgår det således, at Danmark er internationalt forpligtet af FN’s Havretskonvention til at tillade transitrørledninger såsom Nord Stream og det påtænkte Nord Stream 2 projekt, hvis linjeføringer går på kontinentalsoklen uden for søterritoriet.
Derfor var spørgsmålet tilbage i 2009 ikke om, men hvor Nord Stream-rørledningerne skulle nedlægges.
I forbindelse med det første Nord Stream-projekt var flere linjeføringer i spil. Nogle ruter løb på søterritoriet og nogle uden for søterritoriet. Alle linjeføringsoptioner blev underlagt en grundig vurdering ud fra miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold.
Det blev på daværende tidspunkt vurderet, at det ville være miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt mindst risikabelt at føre rørledningerne syd om Bornholm gennem dansk søterritorium, hvorfor det var den løsning man valgte.
Eftersom Danmark under alle omstændigheder ville være internationalt forpligtet til at godkende et konkret forslag til linjeføring nord om Bornholm – altså på kontinentalsoklen uden for søterritoriet - valgte man den miljø- og skibssikkerhedsmæssigt mest optimale løsning, som så altså gik syd om Bornholm via dansk søterritorium.
Det er jo i øvrigt helt den samme problemstilling, vi vil stå overfor, når vi modtager en ansøgning fsva. Nord Stream 2. Vi kan reelt ikke forhindre, at rørledningen føres forbi Bornholm. Hvis Danmark skulle afvise en linjeføring gennem dansk søterritorium vil selskabet kunne vælge en linjeføring, der ud fra miljø- og skibssikkerhedsmæssige vurderinger er mindre optimal for Danmark.
Kontakt
Jesper Caruso, jesca@efkm.dk, 41729184