Flere end 25.000 deltagere – heriblandt statsledere og ministre – er på vej hjem fra dette års klimatopmøde i Bonn. Tidligt lørdag morgen lykkedes det bl.a. parterne at blive enige om flere delelementer til Parisaftalens regelsæt, så man forhåbentlig kan forhandle de sidste udeståender i aftalen på plads næste år.
”Jeg kommer selv lige nede fra COP’en, hvor verden har taget nogle vigtige skridt i implementeringen af Parisaftalen. Det betyder ikke, at vi kan sætte punktum for klimaindsatsen her. Der er fortsat behov for, at vi bliver i arbejdstøjet og presser på, for at hele verden trækker i samme retning,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Verden bakker op om Parisaftalen
Der er stor opbakning til Parisaftalen fra det meste af verden. Ved siden af selve forhandlingerne viste civilsamfundet også opbakningen. Mange stater og byer støtter sammen med resten af verden op om aftalen. På COP23 var der således stort fokus på den rolle som ikke-statslige aktører, som fx byer, virksomheder og civilsamfundet, spiller for den grønne omstilling.
”Et af de vigtige resultater for Danmark er, at vi fik klarhed over forløbet af den dialog, der skal foregå i løbet af det næste år, og som skal give os et vink om, hvor verden står i forhold til at opfylde Parisaftalens mål. Fra dansk side er det meget vigtig, at vi med denne dialog kan inspirere parterne til samlet set at øge deres indsats, og vi får mulighed for at vise dem danske, omkostningseffektive løsninger” siger Lars Chr. Lilleholt.
Også udenfor forhandlingslokalerne blev der opnået resultater. Danmark har bl.a. været med til at sende et stærkt signal til resten af verden om, at vi vil af med kullene, da vi tilsluttede os ’Global Alliance to Power Past Coal’, hvori landene forpligter sig til at udfase kul inden 2030.
FAKTA
COP23 leverede en række resultater bl.a.:
- Man kom et godt skridt videre med en af Danmarks store prioriteter; den såkaldte ambitionsmekanisme, der er det dynamiske element i Parisaftalen, der skal sikre, at man når Parisaftalens mål (2/1,5 grader). Idet det lykkedes parterne at identificere en række aktiviteter og input som kan indgå i det globale stocktake, der skal gøre status over den globale klimaindsats.
- Der kom klarhed over rammerne for en anden dansk prioritet – den faciliterende dialog, nu kaldet Talanoa dialogen, der skal gøre status over den globale klimaindsats i 2018. Dialogen er nu officielt skudt i gang og løber frem til og med COP24.
- To vigtige resultater fra COP23 var vedtagelsen af en ligestillingshandlingsplan og operationaliseringen af en platform for inddragelse af lokale samfund og de oprindelige folk.
- Som følge af den seneste tids voldsomme vejrfænomener var der særligt fokus på det der i forhandlingerne hedder ’loss and damage’, og der var enighed om, at mulighederne for støtte til ulandene skal undersøges nærmere.
- Fremdrift på store dele af Parisaftalens arbejdsprogram.
- Og endelig var der en række beslutninger relateret til klimafinansiering, herunder en beslutning om, at Kyoto Protokollens Tilpasningsfond, der yder midler til ulandenes tilpasningsindsats, skal overføres til Parisaftalen.
Kontakt:
Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk, 41729184