Tale ved Tele 2017

Publiceret 11-10-2017
Tale

Oplæg til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts tale ved Tele 2017 den 11. oktober 2017

-Det talte ord gælder-

Tak for invitationen

 

Jeg har set frem til at komme her i dag. Dette møde i branchen bliver jo af nogle – måske lidt nedladende - kaldt for det årlige fætter-kusine træf. For mit vedkommende glæder jeg mig over at se, hvor stor familien er.

 

Der opstår naturligvis fra tid til anden diskussioner mellem forskellige dele af familien. Men jeg vil gerne som teleminister kvittere for det gode samarbejde, vi i ministeriet og Energistyrelsen har med hele telebranchen. Jeg lægger stor vægt på, at det kan fortsætte.

Ikke alle ser lige positivt på området. I debatten om mobil- og bredbåndsdækning lyder det fx nogle gange som om, vi i Danmark er helt tabt. Jeg tror endda et formiddagsblad kaldte os for ”et netmæssigt uland”.

Sandheden er heldigvis en helt anden. Mobildækningen i Danmark er blandt de bedste i Europa, og det samme gælder den danske bredbåndsinfrastruktur. Samtidig oplever danske forbrugere og virksomheder nogle af de laveste priser i EU på internet og mobiltelefoni. Den danske telefamilie står altså stærkt i international sammenhæng, både med hensyn til dækning og lave priser. Som branche investerer I hvert år mellem 6 og 7 mia. kr. i at udbygge den digitale infrastruktur. Der er over 13.000 ansatte i jeres virksomheder.

Så når vi i Danmark har en af de bedste dækninger i Europa, er det jeres fortjeneste. Og det vil jeg gerne kvittere for. Når regeringen kommer med et udspil til et nyt teleforlig - og jeg erkender, at tilløbet efterhånden har været ret langt – men når det kommer, vil det være fokuseret på, at Danmark fortsat kan have en telebranche i topklasse.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at vi fastholder den gode udvikling. Vi ønsker at understøtte en sund telebranche med gode rammevilkår og sund konkurrence. Men vi skal også adressere udfordringen med at sikre mobil- og bredbåndsdækning. Også i de områder af landet, hvor teleselskaberne ikke uden videre kommer og banker på af sig selv.

Regeringen har derfor haft fokus på at understøtte bedre dækning. Lad mig nævne nogle enkelte initiativer:

Vi har sat ambitiøse dækningskrav i frekvensauktioner, som sikrer mobilt bredbånd i mange af de områder, der har haft den ringeste dækning.

Vi har fjernet administrative barrierer, der besværliggjorde den digitale udbygning.

 

For eksempel: ændring af planloven, så lokalplaner ikke behøver at stå i vejen for opsætning af mobilmaster, smidigere administrative sagsgange på maste- og graveområdet og lempelser i Bygningsreglementet. Endvidere er det nu blevet muligt at realkreditfinansiere centrale dele af jeres net. Jeg glæder mig over, at muligheden allerede er taget i brug. Og så er der Bredbåndspuljen. 200 mio. kr. over fire år. I 2016 blev der fordelt 80 mio. kr., som nu forbedrer dækningen på godt 3.700 adresser.
Og inden årets udgang vil Energistyrelsen kunne fortælle, hvordan de 40 mio. kr. fra dette års pulje bliver fordelt.

Inden vi fortsætter med puljen i 2018 og 2019 har vi i forligskredsen lovet hinanden, at vi vil evaluere puljen og kriterierne for uddeling. Vi vil blandt andet se på, hvordan midlerne i højere grad kommer de tyndt befolkede områder i Danmark til gode.

 

Jeg vil godt dvæle lidt mere ved Bredbåndspuljen, for den har vist sig at være mere værd end bare de 200 mio. kr., som der er sat af.

Bredbåndspuljen bygger på, at man finder sammen i et lo-kalområde, hvor der er dårlig dækning, og hvor selskaberne ikke kommer ud af sig selv. Men vi har også set adskillige eksempler på, at det er lykkedes at få udrullet bredbånd til lokale områder, selvom der ikke kom penge fra bredbåndspuljen. Det lykkedes med andre ord at få etableret udrulning på almindelige markedsvilkår, fordi man lokalt fik samlet så stor opbakning, at der ikke var behov for statsstøtte. Det har I som bredbåndsudbydere naturligvis medvirket til, men det er også i høj grad sket ved hjælp af lokale ildsjæle, borgernes engagement og kommunens opbakning. Resultaterne kan altså komme af et ægte folkeligt engagement. Det glæder mig – både som teleminister og som liberal.

 

Nu har jeg talt en del om, hvad vi gør i Danmark, men telepolitikken skal ikke kun ses i en dansk kontekst. Faktisk har EU været afgørende for den liberalisering af teleområdet, der på tværs af Europa har gavnet både selskaber og kunder.

Jeg har noteret mig, at EU’s telepolitik er på dagens program for Tele 2017. Det giver god mening, for som mange af jer ved, er forhandlingerne om de centrale EU-regler på teleområdet ved at gå ind i deres afgørende fase. Revisionen af regelsættet kan ses som et serviceeftersyn, der skal sørge for at reglerne virker efter hensigten.  Samtidig skal de reviderede regler bidrage til udrulningen af lynhurtigt bredbånd.

Helt overordnet er vi fra dansk side gået til forhandlingerne med to hovedprioriteter.

På den ene side skal vi have et stærkt EU-fundament, hvor vi samarbejder, hvor det giver mérværdi og muligheder. Det kan bidrage til at styrke det indre marked, som på teleområdet stadig er noget fragmenteret.

Jeg er ikke i tvivl om, at EU-samarbejdet har været med til at sikre dynamik og et bredere udvalg af både produkter og tjenester, end vi ellers ville have haft på teleområdet. På den anden side skal vi efterlade et rum til, at vi fra politisk side stadig kan fastsætte nationale prioriteter. Det gælder blandt andet muligheden for, at vi også i fremtiden politisk kan fastsætte ambitiøse dækningskrav i frekvensauktionerne.
Det er også vigtigt, at markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet fortsat er bærende principper i telereguleringen. Det er også regeringens udgangspunkt i forhandlingerne.

De EU-regler vi forhandler nu stammer oprindeligt fra 2002 og er senest revideret i 2009. Der er derfor meget, som tyder på, at de nye regler skal gælde mange år ud i fremtiden. Det er afgørende, at reglerne kan udstikke klare rammer for branchen, men hvis vi skal sikre reglerne en lang levetid, må de heller ikke blive for rigide. Samtidig skal vi forenkle og gerne reducere reguleringen, hvor vi kan.

Alt i alt er jeg overbevist om, at vi vil kunne nå til enighed om EU-regler, der sikrer dynamik og mérværdi til telemarkedet i Europa, og som samtidig giver plads til et godt og fremadrettet teleforlig i Danmark.

 

Som sagt kommer regeringen med et teleudspil inden for den kommende tid. Udspillet skal danne grundlag for de kommende forhandlinger om et teleforlig. Et sådant forlig skal baseres på de hidtidige principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet.

 Vi kan ikke undvære markedet som den primære kraft bag ved mobil- og bredbåndsdækning. Derfo skal branchen have attraktive rammevilkår, så vi opmuntrer til, at der investeres mest muligt.

Vi skal bevare princippet om teknologineutralitet. Det er ikke statens opgave at favorisere bestemte teknologier frem for andre.

Vi skal også styrke det kommunale engagement i at for-bedre dækningen lokalt. Jeg vil gerne indrømme, at reglerne i dag er vanskelige for kommunerne at arbejde med. Derfor skal vi overveje muligheden for at give kommunerne nogle mere klare rammer for, hvordan de fremover kan agere på dette område.

 

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen sætter pris på det gode og konstruktive samarbejde med en branche, der har en nøglerolle i at skabe vækst og udvikling i hele Danmark i de kommende år. 

Dækning, teleforlig, EU-regler, 5G og den fortsatte digitalisering. Der bliver nok at mødese om i den kommende tid. Og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde.

 

Tak for ordet.