Energipolitisk danmarkshistorie: Vindmøller og solceller skal konkurrere om at lave mest grøn energi

Publiceret 26-09-2017
Klima Energi

Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale, der skriver energipolitisk danmarkshistorie ved for første gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammenlagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019. Derudover laves der en overgangsordning for igangværende landvindmølleprojekter, ligesom der afsættes 150 mio. kr. til at opstille nye forsøgsmøller, så Danmark fortsat kan være et foregangsland for udvikling af fremtidens vindteknologi.

Danmark er blandt verdens bedste til at levere grøn energi. I årtier har staten givet målrettet statsstøtte til forskellige vedvarende energikilder. I foråret anbefalede Energikommissionen, at der er brug for et skifte i dansk energipolitik væk fra håndholdte støtteordninger og over til et nyt system, hvor energiteknologier som solceller og vindmøller konkurrerer i udbud om at levere grøn strøm til forbrugerne.

På den baggrund har regeringen i dag indgået en aftale med Dansk Folkeparti om at afsætte sammenlagt ca. 1 mia. kr. til at gennemføre årlige udbud i 2018 og 2019, hvor projektudviklerne kan konkurrere om at levere mest grøn strøm. Det forventes, at der for de afsatte ca. 1 mia. kr. vil kunne opføres i alt ca. 190 MW vedvarende energi svarende til ca. 140.000 danske husstandes årlige elforbrug. Det vil naturligvis give flere MW vedvarende energi, hvis buddene bliver lavere end forventet. Derudover forventes det, at der opføres ca. 130 MW forsøgsmøller i 2018 og 2019 på en treårig støtteperiode.

”Jeg er utrolig glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti kan skrive energipolitisk danmarkshistorie i dag. Denne aftale er som et Kinderæg, der kan hele tre ting på én gang: Vi sikrer en fortsat grøn omstilling i Danmark væk fra fossile brændsler og over til vind og sol. Vi sikrer, at der bliver konkurrence om at levere mest grøn energi til forbrugerne. Og vi sikrer, at der ikke kommer uventede ekstraregninger til forbrugerne, ligesom vi gang på gang så med PSO-afgiften,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Mest grøn strøm for pengene uden at gamble med borgernes penge

For regeringen og Dansk Folkeparti har det været afgørende, at udbuddet af støtte til sol og vind i 2018 og 2019 sikrer mest grøn strøm for pengene uden at gamble med borgernes penge. Støtten tildeles som et fast pristillæg oveni elprisen, så usikkerheden om udsving i elprisen bæres af projektudviklerne og ikke statskassen og dermed skatteborgerne.

Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti sætter nogle gode aftryk på denne aftale med konkurrence mellem teknologierne om at levere mest grøn energi til forbrugerne, ligesom der bliver sikkerhed for borgernes penge. I dag er der over 30 forskellige støttesatser til vedvarende energi i Danmark. Det er uigennemskueligt, det giver uventede budgetoverskridelser og ekstraregninger til forbrugerne, og det sikrer ikke mest vedvarende grøn energi for pengene. Det skal vi væk fra, og denne aftale er et vigtigt skridt i den retning. Derudover er jeg glad for, at vi har afsat penge til forsøgsmøller, så vi kan fortsætte med at være et foregangsland på udviklingen af morgendagens vindteknologi og på den måde drive priserne ned for forbrugerne,” siger Dansk Folkepartis energiordfører Mikkel Dencker.  

Ny støttemodel skal give erfaringer til fremtidens energipolitik

Aftalen gælder alene for udbygningen med solceller og vindmøller i 2018 og 2019, og den nye model for udbud med konkurrence mellem solceller og vindmøller skal give erfaringer til fremtidens energipolitik.

”Den nye udbudsmodel vil være en god generalprøve på, hvordan vi kan lade teknogierne konkurrere mod hinanden om at levere mest mulig grøn energi til forbrugerne, inden vi skal implementere en ny energiaftale. Her bliver målet at dække mindst halvdelen af danskernes energibehov med vedvarende energi i 2030, hvilket vil kræve en massiv udbygning med ny vedvarende energi. Derfor skal vi høste værdifulde erfaringer nu,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt

Regeringen havde gerne set et bredt politisk flertal bag den nye støttemodel, men det har på trods af flere forhandlingsmøder ikke vist sig muligt at få oppositionspartierne med i en aftale. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ser dog fortrøstningsfuldt på tingene:

”Som minister arbejder jeg som udgangspunkt altid for at lave så brede aftaler som muligt, og det gjorde jeg også her. Der er tale om en helt ny måde at lave grøn energi i Danmark, som vi skal have testet de næste to år. Det er ikke alle partier, der ønsker at tage ansvar for dette initiativ, men derfor kan vi jo sagtens lave brede aftaler på energiområdet i fremtiden. Jeg vil i hvert fald lægge mig i selen for, at vi får en ny bred energiaftale for perioden 2020-2030, som regeringen vil give sit udspil til lige på den anden side af nytår,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Fakta om aftalen

Væk fra håndholdt støtteordning til konkurrence mellem solceller og vindmøller

I dag støttes udbygningen af landvindmøller med et fast pristillæg på 25 øre/kWh. Denne støtteordning udløber d. 21. februar 2018, fordi EU’s statsstøttegodkendelse af ordningen udløber. Derudover er den åbne støtteordning til solceller afskaffet. Der skal således findes en ny støtteordning til vind og sol.

Den nye støttemodel betyder, at projektudviklere kan byde ind med projekter med enten solceller, landvindmøller eller kystnære havvindmøller i 2018 og 2019, som så bliver vurderet op imod hinanden ud fra objektivt fastsatte kriterier. De bedste projekter får støtte indtil budgettet på de ca. 1 mia. kr. er tildelt.

Støtte tildeles som et fast pristillæg oveni elprisen, så usikkerheden for så vidt angår elprisudviklingen ikke bæres af staten men af producenten, hvormed producenten stilles over for mere normale markedsvilkår og retvisende prissignaler, og usikkerhed om støtteudgifter reduceres. Dette betyder bl.a., at anlægsejerne har incitament til at producere hvor og når elprisen er høj, hvilket er samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssigt.

Støtten gives i hele anlæggets levetid (fastsat til 20 år), hvor der ydes støtte til faktisk produktion for at få mere retvisende incitamenter til vedligeholdelse og udskiftning.

Overgangsordning til landvindmølleprojekter

Der kan være enkelte landvindmølleprojekter, der har modtaget de påkrævede godkendelser, men som delvist uforskyldt risikerer at komme i klemme i overgangen fra ét støttesystem til et andet. Derfor foreslår regeringen, at der oprettes en overgangsordning for de landvindmølleprojekter, der har opnået lokalplangodkendelse inden 1. januar 2017, men hvor der efterfølgende har været behandling af en klagesag.

Der sættes et loft på overgangsordningen på 43 MW, som kan søges efter først-til-mølle-princippet, og det er således kun de første 43 MW, der kan opnå støtte. Støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter højeste vindende bud i første udbudsrunde. Såfremt nogle projekter når at nettilslutte førend afgørelsen er faldet af udbudsrunden i 2018, tildeles støtten ud fra budloftet på 13 øre/kWh i udbuddene.

Særordning til forsøgsmøller

Hovedformålet med forsøgsmøller er ikke elproduktion, men test og udvikling for på sigt at kunne levere mere effektive vindmøller. Etablering af forsøgsmøller kan harmonere timingsmæssigt dårligt med udbud, idet virksomhederne har behov for at eksekvere på et testprojekt, når det er klart frem for at vente på gennemførelsen af et udbud.

Derfor foreslår regeringen, at der afsættes sammenlagt 150 mio. kr. til en treårig støtteperiode for forsøgsmøller, der opstilles i 2018 og i 2019. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at dække finansieringsbehovet i perioden, og midlerne kan søges efter først-til-mølle-princippet, hvilket betyder, at der kan ydes støtte indtil midlerne evt. er opbrugt.

Særordningen vil understøtte Danmarks brand som globalt førende demonstrationsland på vindområdet. Den kan således være med til at bibeholde de danske testcentres konkurrencedygtighed og understøtte den danske vindmølleindustri.

For nærmere

Stemmeaftale mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 Kontakt:

 

Pressechef Jesper Caruso, / 4172 9184.