Energiens topledere står til søs for at se på Københavns grønne løsninger

Publiceret 23-05-2018
Klima Globale samarbejder

Vindmøllerne på Middelgrunden er et stop på ruten, når energiens globale topledere i dag får en privat guided tur til søs, for at se nogle af Danmarks og Nordens løsninger inden for vedvarende energi. Turen starter i Malmö og ender på Toldboden i Københavns Havn, hvor ministre og topledere bliver modtaget af Tivoligarden.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt inviterer som en del af energiugen verdens energitopledere på en rundfart til søs, hvor de vil blive præsenteret for gode eksempler på grøn energi. Deltagerne skal blandt andet se vindmøller ved Middelgrunden og høre om danske kraftværker.

Danmark er et grønt foregangsland. Og når vi i dag i samlet flok tager ud og ser på eksempelvis vindmøller, så er jeg overbevist om, at der er mange, der vil lade sig inspirere af de danske løsninger, når de kommer hjem. Det betyder noget at se de gode eksempler og ikke bare høre om dem. Og vi har i Danmark et unikt udstillingsvindue at vise frem,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Mellem de forskellige stop på turen, vil der være oplæg fra blandt andet E.ON, Vestas og Rambøll. Turen afsluttes med energi-, forsynings- og klimaministerens officielle middag for deltagerne.

Festlig modtagelse på Toldboden kl. 18.30

Pressen inviteres til at overvære den festlige modtagelse, når ministeren og hans gæster lægger til kaj på Toldboden i København. Her vil de blive modtaget til toner af musik fra Tivoligarden, inden de skal videre til middag på Langeliniepavillonen.

Tid og sted: Onsdag 23. maj kl. 18.30 på Toldboden ved Langelinie i København.

Pressekontakt: Christian Lietzen, 4172 3876,