Undersøgelse om helbredseffekter af vindmøllestøj er afsluttet

Publiceret 13-03-2019
Klima Forsyning

Et flerårigt dansk forskningsprojekt om mulige sammenhænge mellem støj fra vindmøller og helbredseffekter er nu afsluttet.

Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og er lavet ud fra registerdata, hvor forskerne har beregnet den indendørs og udendørs støj i en række boliger, der ligger i forskellig afstand til en vindmølle. Forskerne har så sammenholdt den beregnede støj i boligen med data om forskellige helbredsudfald blandt beboerne.

På den måde har forskerne undersøgt om personer, der er udsat for støj fra vindmøller, har højere risiko for henholdsvis blodprop i hjertet, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depression, søvnforstyrrelser og negative fødselsudfald i graviditeten.

 

Overordnet set kan resultaterne af undersøgelsen sammenfattes sådan:

  • Der blev ikke fundet afgørende bevis for en sammenhæng mellem korttids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og opståen af blodprop i hjertet og slagtilfælde.
  • Undersøgelsens resultater støtter ikke en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for vindmøllestøj og nyopstået diabetes eller mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald.
  • For førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiv medicin fandt forskerne en sammenhæng med høje niveauer af udendørs vindmøllestøj blandt ældre over 65 år og svage indikationer på tilsvarende fund for førstegangsindløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk.
  • I undersøgelsen indgår generelt få sygdomstilfælde/graviditeter blandt de grupper, som er udsat for de højeste støjniveauer, hvorfor forskerne efterspørger, at resultaterne reproduceres af andre forskere.

 

Sundhedsstyrelsen har sammenfattet resultaterne fra undersøgelsen i dette notat:

Notat om den danske vindmølleundersøgelse

 

Undersøgelsen er offentliggjort i form af seks videnskabelige artikler:

  1. Short-term nighttime wind turbine noise and cardiovascular event; a nationwide case-crossover study from Denmark – link til artiklen
  2. Long-term exposure to wind turbine noise at night and risk for diabetes: a nationwide cohort study - link til artiklen
  3. Long-term exposure to wind turbine noise and redemption of antihypertensive medication: a nationwide cohort study - link til artiklen
  4. Pregnancy exposure to wind turbine noise and adverse birth outcomes: a nationwide cohort study - link til artiklen
  5. Long-term exposure to wind turbine noise and risk for myocardial infarction and stroke: a nationwide cohort study - link til artiklen
  6. Impact of long-term exposure to wind turbine noise on redemption of sleep medication and antidepressants: a nationwide cohort study - link til artiklen

 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et notat om hver af de seks artikler, som oversætter og sammenfatter indholdet:

Notat 1: Vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom

Notat 2: Vindmøllestøj og diabetes

Notat 3: Vindmøllestøj og indløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk

Notat 4: Vindmøllestøj og negative fødselsudfald

Notat 5: Længerevarende vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom

Notat 6: Vindmøllestøj og indløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiv medicin

 

Fakta om vindmølleundersøgelsen

Undersøgelsen blev igangsat i 2014 og er gennemført af forskere bl.a. fra Kræftens Bekæmpelse på baggrund af en bevilling fra Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra danske registre.

I undersøgelsen indgår alle vindmøller i Danmark, der var operative i perioden 1980-2013 samt alle personer, der har haft bopæl i en bolig inden for en given afstand af en vindmølle i en bestemt tidsperiode.

 

For yderligere information kontakt:

Presse- og kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriets Christian Lehmann, tlf. 26 80 40 26

Pressesekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Rune Gleerup, tlf. 91 33 47 66

Pressechef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Jesper Caruso, tlf. 41 72 91 84

 

For spørgsmål til undersøgelsens resultater og metode kontakt:

Aslak Harbo Poulsen, Kræftens Bekæmpelse, tlf. 35 25 76 14