Retningslinjer for aktiv informationspligt

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er som offentlig myndighed forpligtet til at udøve den aktive informationspligt, der følger af offentlighedslovens § 17.

Den aktive informationspligt betyder, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på ministeriets hjemmeside skal give borgerne information om sin virksomhed. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil sikre, at følgende oplysninger om ministeriet og dets arbejde er tilgængelige på ministeriets hjemmeside:

  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets strategi, vision og mission
  • Energi-, forsynings- og klimapolitiske aftaler
  • Væsentlige nyheder, analyser og redegørelser inden for energi-, forsynings- og klimaområderne
  • Henvisninger til lovgivning på Retsinformation inden for ministeriets ressortområde
  • Organisationsdiagram, herunder styrelser og institutioner på ministeriets ressortområde
  • Departementets finansielle regnskab
  • Kontaktinformationer til departementet