Affald er blevet en ressource

Affald har udviklet sig fra at være et problem til at være en efterspurgt ressource. Reguleringen på affaldsområdet skal sikre et velfungerende marked for affald, som giver mulighed for øget konkurrence, innovation og en mere effektiv affaldshåndtering.

Affald er ikke et naturligt monopol, men har mere lighed med en vare. I dag er affaldet dog reguleret mere, som var det et monopol, og kommunerne har anvisningsret på en meget stor andel af den samlede affaldsmængde.

Der er i de senere år foretaget en række analyser på området, der blandt andet peger på, at:

  • Der ikke er et tilstrækkeligt incitament til at konkurrere på pris og effektivitet for den del af affaldet, som kommunerne har ansvaret for.
  • Affaldsproducenterne (husholdninger og virksomheder) ikke frit kan vælge den billigste og bedste affaldshåndteringsløsning.
  • Den nuværende økonomiske regulering af affaldssektoren er kompleks, byrdefuld og uigennemsigtig for både affaldsproducenterne, private affaldsløsninger og kommunerne.

Læs mere i Forbrænding af affald

Erfaringer fra konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald

I 2010 blev det genanvendelige erhvervsaffald delvist konkurrenceudsat. Erfaringerne herfra viser, at der er velfungerende private løsninger på markedet. Dog har der været usikkerhed om adgangen til det genanvendelige affald, som har medført manglende investeringer i sorteringsanlæg og teknologiudvikling.

Læs mere i Effektivisering af affaldssektoren.

 

Temaer

NEKST - den nationale energikrisestab

Den nationale energikrisestab, NEKST skal øge tempoet i den grønne omstilling.

 

NEKST - den nationale energikrisestab

Klimastatus og –fremskrivning

Klimastatus og -fremskrivning (KF) er KEFM’s årlige udgivelse, der skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres.

Klimastatus og –fremskrivning

Ungeklimarådet

Ungeklimarådet skal bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik.

Ungeklimarådet